Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
H.C. Andersen, Santa Maria in Aracoeli, Jesusbarnet og Improvisatoren

 Af PER HOFMAN HANSEN



Via Sistina april 2001
Via Sistina med kig op mod Piazza Triniata dei Monti med obelisken oven over Den spanske Trappe. I nr. 104, det gule hus på hjørnet til højre boede H.C. Andersen. En tavle over indgangsdøren har følgende inskription: I dette hus boede den danske forfatter H.C. Andersen i årene 1833-34.

Via Sistina nr. 104. April 2001
Opholdet i Rom gav ham inspiration til romanen "Improvisatoren". + S P Q R 1973 (Senatus populusque Romanus = Senatet og det romerske folk). PHH foto, april 2001.

Af H.C. Andersens dagbøger
Torsdag 17. oktober 1833
Om aftenen hørte vi et frygteligt skrål fra gaden. Jeg troede at det var en Improvisator, men det var en munk, der uden for en brændevinsbutik var steget op på en stol, havde plantet et kors ved siden af sig og nu prædikede. Til sidst råbte han viva Sancta Maria og alle folk skreg viva. Nu løb han med en del drenge syngende gennem gaderne.

Fredag 27. december 1833
Spadserede med Hertz til St. Pietro in Vincolo og så Mosesstatuen. Der var næsten ingen folk i kirken, men deilig musik. Var oppe i "Aracoeli"-kirken på Capitol. Nonne- og munke-portrætter hænge mellem hver pille. Jesusbarnet var sat frem i guldmoor. Dette køres om til de syge og soldaterne skuldre for det. - På trappen solgte man billeder af det, jeg købte et for 4 bajok. Var i Maria del Angeli, der er et sandt billedgalleri. Begyndte om aftenen på min novelle "Improvisatoren".
Mit vindue i Rom. Udsigten fra lejligheden i Via Sistina.
H.C. Andersens egen tegning. Mit vindue i Rom. Udsigten fra lejligheden i Via Sistina. H.C. Andersens egen tegning.

Allerede måneden efter ankomsten til Rom tog H.C. Andersen fat på en skildring af rejsen. Dog var den kun nået et stykke ned i Tyskland, før han brød af for i stedet at gå i gang med en "novelle". Ordet anvendtes på den tid omtrent som det engelske novel og kunne altså betyde en roman. Og titlen var der straks. Samme dag, den 27. december 1833, havde han været i Santa Maria in Aracoeli-kirken på Capitol og set det udskårne Jesusbarn af træ, som børnene holder tale for mellem jul og nytår. Her opstod sikkert ideen om den lille Antonio, der nyder at optræde og som bagefter improviserer om kirkefesten. (Side 22-23 i Improvisatoren). (Citat: Mogens Brøndsteds efterskrift s. 300 i Improvisatoren (1987).

Eckersbergs billede af Aracoeli-kirken
C. W. Eckersbergs billede af marmortrappen,
der fører op til Santa Maria in Aracoeli. 1814.
Herunder:
Fotografi af samme sted i dag. Til højre ses Capitol.


Foto af Santa Maria in Aracoeli ved siden af Capitol i Rom

"Il Santo Bambino"
I Santa Maria in Aracoeli på Capitol i Rom ses "Il Santo Bambino" året rundt i et sidekapel. Den hellige Bambino er en juvelbesat og rigt klædt 60 cm høj oliventræsskulptur fra 1400-tallet forestillende Jesusbarnet. Figuren er udskåret af en franciskanermunk i Det hellige Land af veddet fra et træ fra Getsemane Have ved Jerusalem. Medens han lå og sov skulle en engel ifølge sagnet have bemalet dukken. Under en storm faldt den overbord og landede på Italiens kyst og kom derefter til Rom.
Jesusbarnet i Aracoeli-kirken i Rom
Figurens mirakuløse kraft omfatter efter sigende genoplivelse af de døde, og den kaldes af og til ud til alvorligt syge. Hvis den kan udøve et mirakel, bliver dens læber blodrøde, hvis ikke, bliver de hvide. Når den undergørende dukke tidligere kørtes rundt i gaderne, sad den i en gammel brun vogn, som straks blev genkendt, så trafikken veg til side for den.
Ved juletid anbringes Jesusbarnet på højalteret, og julenat holdes der messe. Kirkerummet fyldes af mennesker, bønner, hymner og lovsange. Røgelseskar i bevægelse. Lyskastere på hovedalteret, hvor "Il Santo Bambino" er strålende midtpunkt. Midnatsklokken slår tolv. En Fransiskanermunk stiller en høj stige foran hovedalteret og henter "Il Bambino" ned fra den højeste plads på alteret. Assisteret af en anden af Frans' brødre bringes "Det hellige Barn" ned gennem det fyldte kirkerum. Fremmedartet. Forunderligt. Man flokkes om barnet. Man berører det forsigtigt - for straks efter at lade den bagvedstående berøre den hånd, der rørte ved barnet. I løbet af ti-tolv minutters tid har de mange tusinder mennesker "taget hinanden i hånden" - har imaginært rørt ved Jesusbarnet, der anbringes i den krybbe, der danner midtpunkt i et farverigt arrangement med Den hellige Familie, okse og asen, hyrder og de tilbedende Hellige tre Konger i et kapel ved kirkens udgang. Capitolkirkens julekrybbe. En ejendommelig oplevelse er denne nat. I ensomhed blandt fremmede. Vi er alle med i en leg. En imaginær dans om Jesusbarnet...
(Kilde: Ingeborg Pedersen: Barn Jesus i en krybbe lå. Poul Kristensens Forlag, 1997).



Til toppen
Til hovedsiden
Til H.C. Andersen

Denne side er publiceret 23. september 2001. Opdateret 17. november 2001.
Copyright 2001 by Per Hofman Hansen.