Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Steen Steensen Blicher

Flugtveje

3. Ruten - 4. Ossian
Af IBEN HOLK

  1. Præsterne
  2. Muserne
  3. Ruten Du er på denne side
  4. Ossian
  5. Drømmen
  6. Knækket
  7. Digterpræsten
  8. Landøkonomen
  9. Nordlyset
  1. Fru Blicher
  2. Jægeren
  3. Digteren
  4. Rejserne
  5. Himmelbjerget
  6. Flugten
  7. Til sidst
  8. Værker
  9. Litteratur og links

En Landsbydegns Dagbog  >


Ruten
Så rejser Steen Blicher fra hovedlandet til hovedstaden. Den prøvede rute for adskillige af de jyske talenter, der senere skulle blive landets førende forfattere i det 19. århundrede. Det gælder Henrik Pontoppidan fra Randers, J.P. Jacobsen fra Thisted, Herman Bang fra Als og Johannes V. Jensen fra Farsø. Deres buster står alle foran Hovedbiblioteket i Århus, der først et par årtier ind i det 20. århundrede opretter et universitet. Så forskellige de er, hvad angår personlige anlæg og temperament, klarer de mødet med storbyen lige så forskelligt. Alene urjyden Johannes V. falder til i København, hvor han stifter familie og bliver hele sit liv. Kun sjældent genså han Jylland. Blichers ophold bliver derimod af forholdsvis kort varighed og omfatter kun selve studietiden fra 1799 til 1810.
    Det skulle blive et dramatisk ophold. Ikke på grund af hans personlige liv, da han lever tilbagetrukket og koncentrerer sig om sine studier. Han opsøger ikke de litterære klubber eller selskaber, men vender opmærksomheden mod borgerskabet, de handlendes, embedsmændenes og officerernes verden, hvor han bliver medlem af "Det borgerlige Selskab". For at kunne gøre sig gældende går han til danseundervisning og til fægtning med tungen lige i munden. En "Mahoni-Fyr" karakteriserer han sig selv, dvs. en lidt udvendig, pæn og poleret type.
    Kærester får han ikke. Heller ingen venner. Den myldrende storby med dengang 100.000 indbyggere, hvoraf 25% er arbejdsløse overvælder ham. Første del af eksamen med fagene naturlære og filosofi klarer han udmærket. Ligeså anden del med filosofi og klassiske sprog. Vi er nu i 1801 med Slaget på Reden og tabet af den danske flåde. Blichers dagbog nævner det ikke med et ord. Han studerer. Men muligvis lovlig meget og ensidigt. For han bliver alvorligt syg. En banal forkølelse sætter en lavine i gang, så han opgivet af lægerne befinder sig på gravens rand.
    Her sætter han så alligevel sig selv igennem. Blæser på diæter og spiser alt, hvad han kan, samtidig med at han dyrker en masse friluftsliv. Men han vil væk fra byen og søger derfor en stilling som huslærer på en proprietærgård på Falster, hvor han underviser husets fire børn. En times gang er der fra gården til Gundslev, hvor faderens fætter, Didrik Nicolai Blicher er - præst. Her udfoldes et rigt selskabeligt liv, hvor han har haft mulighed for at møde N.F.S. Grundtvig, senere gift med en af præstens døtre, Elisabeth Christine Margrethe.
    I Gundslev træffer han med sikkerhed en anden person, der får skelsættende betydning for ham, nemlig agronomen Christian Olufsen, der er velbevandret i udenlandsk litteratur. Af ham låner Blicher en bog, som fuldstændig tryllebinder den vordende præst. Det er den skotske jurist og digter James Macphersons oversættelser af middelalderdigteren Ossian. (Værket er en pastiche, da 'Ossian' er fiktiv, men det vidste Blicher og samtiden ikke.) Den patetiske tone og sørgmodige besyngelse af tabte tider fængsler Blicher ved siden af natursceneriet, der med sine ødemarker og hedestrækninger minder ham om hans egen hjemegn i Midtjylland. Bogen er på engelsk. Han beslutter nu at lære sproget grundigt for at kunne oversætte digtene til dansk. Altså tilbage til København. Oven i købet sund og rask.
 
"Ossian"
Tilbage i København bliver Blicher opmærksom på, at den unge filosof Henrich Steffens efter et studieophold i Tyskland har holdt en række forelæsninger med den ikke særligt alarmerende titel Indledning til philosophiske Forelæsninger på Københavns Universitet i efteråret 1802. Det går som en løbeild igennem i visse af byens kredse. Adam Oehlenschläger er blevet antændt og udsender sin epokale Digte 1803 med digtet Guldhornene. Romantikken er kommet til Danmark. Med den tyske romantik vendes blikket bort fra rationalisme og klassicisme og mod middelalderens irrationelle dunkelhed og renæssancens skønhedsdyrkelse. I Danmark dykker digterne endnu dybere og når frem til den nordiske oldtid og de islandske sagaer. Det hele går let hen over hovedet på Blicher, der ikke interesserer sig for tysk filosofi og teori. Han er mere vendt mod den angelsaksiske verden, hvilket naturligvis har afsæt i tilegnelsen af Ossian, der på den anden side rigtignok har noget med middelalder at gøre.
Originaludgaven til Blichers oversættelse af Ossian 1807 Steen Steensen Blichers oversættelse af Macphersons Ossian. Trykt og udgivet i København 1807.
Oversættelsen af Macphersons "Ossian" bliver positivt modtaget af den litterære kritik. Blicher har pludselig fået en fod inden for i varmen. Imidlertid er kun første bind udkommet, da det omfattende værk af forlaget er planlagt til udgivelse i to bind. Men de politiske begivenheder tager fart, da krigen med England bryder ud og resulterer i Københavns belejring og bombardement i 1807. Blicher bliver indkaldt til tjeneste i et af studenterkorpsenes kompagnier, hvor det lykkes ham at falde i søvn under et træ på Volden midt under rædselsnattens ødelæggelser.
    Hvad værre er, da han vender tilbage til sin bopæl i latinerkvarterets Lille Kannikestræde, er ejendommen brændt ned til grunden. Alt er væk. Ejendele, bøger, manuskripter, studiematerialer. Bortset fra Ossianmanuskriptets 2. del, der ligger hos bogtrykkeren, hvis hus forblev intakt. Men alt bliver stille i byen. Universitetet lukker. Blicher rejser over til faderen i Randlev og sunder sig lidt. Der bliver han et år, hvor han forbereder sig til at tage den endelige teologiske embedseksamen på et halvt år. Og således kommer det til at gå.
    I denne periode i hovedstadens virvar opdyrker han den livsstil, der skal blive typisk for ham på hans livsbane. Han står op kl. 4 om morgenen eller om natten og begynder at arbejde. Om aftenen går han i klubben "og restaurerede sine trætte Sjælekræfter ved Kort og let Passiar, Pølsegilde og Dands". Han lever af undervisning og har slået sig sammen med en fætter, med hvilken han deler kost og logi. På det nyoprettede pastoralseminarium består han den afsluttende prøve. Og 3. nytårsdag 1810 holder han sin prøveprædiken i Regenskirken.
    For første gang får han ikke topkarakter. Blicher bliver aldrig - som den langt senere digter- og jægerpræst Kaj Munk - nogen afholdt prædikant, dertil er hans prædikener for hans menighed for korte og tilknappede. Men på en måde er det heller ikke præst, han egentlig ønsker at være. Hans lange studietid fortæller, at han ved selvstudier har vist poesi, historie og geografi langt større opmærksomhed. Derfor virker det naturligt, at han søger og får en stilling som adjunkt ved den lærde skole i Randers.
Til  5. Drømmen og 6. Knækket
Til  18. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Blichers hovedside

Ppubliceret 6. februar 2003. Opdateret 21. februar 2005.
© Iben Holk og Per Hofman Hansen.