Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Steen Steensen Blicher

Flugtveje

5. Drømmen - 6. Knækket
Af IBEN HOLK

  1. Præsterne
  2. Muserne
  3. Ruten
  4. Ossian
  5. Drømmen Du er på denne side
  6. Knækket
  7. Digterpræsten
  8. Landøkonomen
  9. Nordlyset
  1. Fru Blicher
  2. Jægeren
  3. Digteren
  4. Rejserne
  5. Himmelbjerget
  6. Flugten
  7. Til sidst
  8. Værker
  9. Litteratur og links

En Landsbydegns Dagbog  >


Drømmen
Skønt Steen Blicher tror, at uddannelse og undervisning er vejen frem til et bedre samfund, går det galt for ham som lærer på Latinskolen i Randers. Terperi, disciplin, faste mødetider kan eller vil han ikke komme til rette med. I en noget selvrådende og provokerende stil møder han, når det passer ham, og udebliver uden at meddele skolen det, ofte uden dokumenterbar grund. Ved sygdom føler han sig hævet over at skulle indhente lægeattest. Det kommer til konflikt med rektoren og skoleledelsen, der forståeligt nok har vanskeligt ved at goutere den noget arrogante medarbejder. Blicher søger sin afsked. Og den får han så gerne!
    Problemet ligger selvfølgelig et andet sted. Når han ikke ville være aktiv præst, skyldes det, at han af gode grunde ved selvsyn ved, hvor meget arbejde der er forbundet med det. Derimod håbede han, at han som lærer ville få tid til at skrive og digte. For det var, hvad han inderst inde ønskede. Det var hans tidlige drøm at leve et stille liv ude på landet som bonde og digter. Det er den drøm, han noget aparte forsøger at køre i stilling ved sin umulige optræden. Et digt fra denne tid lyder betegnende (skønt ordet 'bjerge' forekommer lidt udansk):

          Hvor Dagens Morgenrøde skulde see
          Mig syngende til landlig Syssel ile,
          Og Aftensolen fjernt bag Bjergene
          til mig, den trætte Landmand, kjærligt smile.

Ved adkomsten til Randers aflægger han straks besøg på Spentrup Præstegaard, hvor han så tit i sin skoletid havde besøgt farbroderen, Peder Daniel Blicher. Nu er denne død. Han efterlader sig en meget ung og smuk kone, den 17-årige Ernestine Juliane Blicher, f. Berg. Hendes københavnske familie var på grund af faderens fallit gået i opløsning, og som 12-årig var hun blevet anbragt hos Spentruppræsten og dennes hustru, Mette Marie. Da nu hustruen dør et par år efter, gifter præsten sig med Ernestine, også kaldet Neste. Hans 5-årige datter bliver temmelig barskt sendt på et institut i Christiansfeld. Året efter nedkommer Ernestine med en søn, der får navnet Niels.
    For tredje gang forelsker Blicher sig i en ung kone, men denne gang er hun tillige enke. Kort tid efter gifter de sig og flytter ind i en stor gård i Randers. Peder Daniel Blicher har nemlig efterladt sig en betragtelig arv. Ikke for ingenting blev han kaldt 'den rige præst'. Efter boets opgørelse bliver der 15.000 rigsdaler til Ernestine. I sammenligning hermed er en adjunkts årsløn 400 rigsdaler. Omregnet til vore dages penge svarer arven til et sted mellem halvanden og to millioner. Det var jo ikke så galt. Men allerede året efter klager Blicher i et brev over sin dårlige økonomi.
    Selvom det unge ægtepar har indrettet sig herskabeligt og levet derefter, har de umuligt kunne formøble de store summer. Forklaringen ligger i tidernes ugunst. Inflationen accelerer. Statsbankerotten nærmer sig. Pengene mister deres værdi. De bryder op og flytter til Randlev, hvor Steen Blicher bliver præstegårdsforpagter - hos faderen. Med Ernestine, stedsønnen Niels og deres egen nyfødte Peder Daniel begynder de et nyt kapitel. Det er i 1811. Nu skal drømmen gå i opfyldelse.
 
Knækket
Det begynder optimistisk og muntert. Blicher kaster sig over arbejdet som forpagter og eksperimenterer med vekseldrift, fårefolde og landøkonomiske tiltag. Desuden køber han ejendommen "Ødegaardsjorden", som han driver efter samme principper. Men ét er at eksperimentere og offentliggøre skriverier om det, uanset iagttagelsernes fremsynethed, noget andet den daglige stabile rutine. Det kommer ikke til at løbe rundt, hvilket ikke er Blichers skyld alene. Landbrugskrisen kulminerer i 1816 i kølvandet på bankerotten og bider sig fast.
    Faderen har tidligere oprettet en forening "Randlev Selskab for gavnlig Virksomhed", og i denne nedsætter Blicher sig nu som sekretær. Dette udadvendte engagement, der på landbrugsområdet omhandler stort og især småt, sluger en masse tid. Det samme gælder det private seminarium, hvor faderen i præstegården uddanner lærere - uden betaling naturligvis. Her bidrager Blicher lige så ihærdigt. Men hvad med digteren?
    I 1814 samler han sine første digte i bogen "Digte af Steen Steensen Blicher. Første Deel". Den udkommer på et ukendt jysk forlag, nemlig hos vennen Elmquist i Århus, der ved siden af at være bogtrykker er indehaver af Aarhuus Stiftstidende. De har fået kontakt med hinanden, da det er hertil, Blicher sender sine artikler. Alligevel vækker bogen opmærksomhed. I Dansk Litteratur-Tidende får den en pæn anmeldelse af ingen ringere end B.S. Ingemann, der har øje for bogens bedste og mest originale digte: "Kiær est du Fødeland, sødt er dit Navn" og slutdigtet "Hiemvee". Blot savner Ingemann en religiøs grundtone hos digterpræsten.
    På det sidste svarer Blicher i et digt, hvilket skal blive første akt i en korrespondance mellem de to, der vedligeholdes i flere årtier. Ingemann bliver i øvrigt den eneste digter, som Blicher knytter sig til. 2. del af "Digte" udkommer i 1817 og indeholder det store digt "Jyllandsreise i sex Døgn" med den besynderlige undertitel "Udført og beskrevet af S.S. Blicher og S.S. Barber i Nibe". Sidstnævnte figur fungerer som forfatterens 'anden' side: den rationelle, snusfornuftige, lattermilde selskabsmand med sans for livets lyse sider. Heroverfor forfatterens indre stemme, den vemodige digter, hvis patos genlyder af Ossian-toner.
    Med S.S. Barber afslører Blicher, at han har en satirisk ræv bag øret. Tilskyndet af de økonomiske udsigter forsøger han sig derfor med et lystspil, "Generalprøve i Kragehul", men det bliver refuseret som dilettanteri, hvad det netop handler om. Morsomt nok bliver det brugt på diverse dilettantscener, men det er der desværre ingen penge i. Langsomt men frygteligt går det op for Steen Steensen Blicher, at han er i klemme. Formuen er blevet til en lige så stor gæld.
    Med Ernestine, der skal holde hus for to familier plus det løse med studerende, går det ned ad bakke. Den sindssyge mor kan det heller ikke være rart for nogen af parterne at omgås til hverdag. Er fælden klappet? Flere gange forsøger han at søge ledige præsteembeder, men da han dummede sig i Randers, ser kongen, som den slags går igennem, ikke med nådige øjne på sprællemanden i Randlev.


Til  7. Digterpræsten og 8. Landøkonomen
Til  18. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Blichers hovedside

Publiceret 6. februar 2003. Opdateret 21. februar 2005.
© Iben Holk og Per Hofman Hansen.