Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Steen Steensen Blicher

Flugtveje

9. Nordlyset - 10. Fru Blicher
Af IBEN HOLK

  1. Præsterne
  2. Muserne
  3. Ruten
  4. Ossian
  5. Drømmen
  6. Knækket
  7. Digterpræsten
  8. Landøkonomen
  9. Nordlyset Du er på denne side
  1. Fru Blicher
  2. Jægeren
  3. Digteren
  4. Rejserne
  5. Himmelbjerget
  6. Flugten
  7. Til sidst
  8. Værker
  9. Litteratur og links

En Landsbydegns Dagbog  >


Nordlyset
I 1827 påbegynder Steen Steensen Blicher udgivelsen af sit eget tidsskrift "Nordlyset. Et Maanedsskrivt" i samarbejde med bogtrykker J.M. Elmenhoff, der desuden er udgiver af Randers Amtsavis og Avertissements-Tidende. Det skal udkomme én gang om måneden og indeholde originale fortællinger, afhandlinger, oversættelser (engelsk, fransk og italiensk) samt digtninger i bunden stil. Da Blicher ikke kunne formå redaktøren af "Læsefrugter" til at forhøje honoraret, foretrak han selv at fungere som udgiver, idet han håbede på en økonomisk gevinst. Den udeblev heller ikke, for ganske overraskende får "Nordlyset" rigtig mange abonnenter i hele landet.
    Det meste stof leverede Blicher selv. At fylde et skrift på knap 100 sider én gang om måneden ville naturligvis være en uoverkommelig opgave for et enkelt menneske, selvom det ikke havde andet at lave. Og dét havde Blicher. Men det første halve år producerede han løs. Han signerede sig med et latinsk B. Senere dukker der et gotisk B op, som læserne og eftertiden forbandt med Blicher. Men det viser sig at være præsten Ole Bork i nabolaget, der således tegner sig for halvdelen af stoffet i de følgende numre. Hans speciale er oversættelser fra tysk, så skønt Blicher havde ønsket en angelsaksisk orientering, fyldes numrene nu desuden med fortællinger fra tysk litteratur.
    Det er i "Nordlyset", offentliggørelsen af "Præsten i Wakefield" begynder. Oliver Goldsmiths roman fra 1766 (da. første gang 1779) fremtræder som Blichers kunstneriske programerklæring. Det er en realistisk roman, der skildrer almindelige mennesker i deres hverdagsliv. Stilen og tonen har Blicher følt sig beslægtet med som genlyde fra arbejdet med "En Landsbydegns Dagbog". I hurtig rækkefølge frembringer Blicher i fortløbende numre det ypperste af sin fortællekunst.
    I Nordlyset publiceres de store novelle-klassikere som Røverstuen (juni 1827), Jøderne på Hald (jan. 1828), Sildig Opvaagnen (marts 1828), Ak! Hvor forandret! (okt. 1828), Hosekræmmeren (jan. 1829), Præsten i Vejlbye (maj 1829), Kjeltringliv (juni 1829). Ved siden af en lang række andre fortællinger og artikler. I Nordlysperioden finder Steen Steensen Blicher for alvor sin fortælleform og stil. Og sig selv som fortæller.
    Det er også i denne rige periode, at han begynder at eksperimentere med at skrive på jysk dialekt, hvor det fineste resultat er prosadigtet "Faaual Marri". Udforskningen af dialektsproget er imidlertid mere end eksperiment. Det er udtryk for en lingvistisk filosofi, der forbinder identitet og kultur, idet Blicher påviser ligheden mellem jysk, engelsk og skotsk. Der er ord og vendinger, et helt sprog i Danmark, der ikke findes i det danske skriftsprog, hvilket Blicher oplever som en vældig amputering og ulykke. Det specielle mesterværk E Bindstouw 14 år senere (1842) skal ses på denne baggrund.
    Med decembernummeret år 1829 var det slut. Abonnenterne faldt fra. Efter Blichers opfattelse skyldtes det, at tidsskriftet var blevet for seriøst. Folk vil ikke have hverdagshistorier, som de selv kender ud og ind, lader han den gennemgående satiriske figur Peer Spillemand forklare den naive og idealistiske redaktør Steen Steensen Blicher: "Nej, lille Ven!" siger Peer Spillemand, "Spøgerier, Wampyrgeschichter, Djævlebesættelser, gyselige Forvandlinger, unaturlige Forbrydelser - det er bedste Couleur..."
 
Fru Blicher
Ægteskabet er ikke til lykke for nogen af parterne. Dertil skal det vise sig, at de er alt for forskellige. Han får ikke den søde kone. Og hun får ikke den gode mand. Den dårlige økonomi er naturligvis en side af sagen. En anden, at Blicher er uordentlig i livsførelse, ligeglad med sit udseende og med sine klæder. På et tidspunkt får han den fikse idé, at det er usundt at vaske sig, så det holder han op med. Reaktionen fra hustruens side er et veritabelt rengøringsvanvid. Desuden interesserer hun sig overhodet ikke for hans skriverier. Og da hun bliver enke, har hun ikke en eneste af hans bøger hos sig.
    Utroskabshistorien, der er en del af Blichers officielle biografi, belyser han selv indirekte i en fodnote til sin selvbiografi (1846). Her skriver han lakonisk: "Hans Fødselsdag var den 11. Oktober, hans Bryllupsdag den 11. juni, og den 11. December 1827 er en mærkelig Terminsdag for ham - ikke i Pengevæsen, men i Skjæbnens Gang, dog Verden skøtter vel ikke om at vide, hvad han selv ønskede at glemme."
    Til provsten er han i et samtidigt brev mere åbenlys: "Jeg har set mig nødsaget til at separere mig fra min Kone. Mit Hjerte bløder og mine forhen fattige Omstændigheder ere ved denne rædselsfulde Forandring blevne endnu mere fortvivlede. Jeg har nu blot Haabet paa den barmhjertige Gud, og Troen paa Naaden i alle hans Førelser og Prøvelser. Og i den Troe bliver jeg ved at virke for mine Børn, saalænge han forunder mig Styrke til ikke at segne under mit Kors."
    Tilsyneladende er historien den, at præstegården har holdt Ernestines fødselsdag den 11. december. Blicher, der af gammel vane allerede står op kl. 4, har så overrasket hende i seng med en af gæsterne. Han får et chok. Rystet, ulykkelig og vred sender han hustruen bort - til Randers. I skammekrogen opholder hun sig et halvt år, hvorefter hun bliver kaldt tilbage, da hverken Blicher, hans far eller børnene kan undvære hende. Skandale bliver der. Og sladderen går. Fjeren lyder, når den er blevet til den femte høne, at den yndige og forfinede Ernestine daglig er præsten utro med gårdskarlen og hver anden gang med kusken - plus det løse.
    Man kan hefte sig ved tidspunktet. Året efter undfanger Blicher nogle af sine mesterværker i en skriverus. Kompensationen eller æren kræver opretning efter forsmædelsen som hanrej. Sildig Opvaagnen (1828) er det tætteste, han fortolker hændelsen, og viser, hvor dristigt og med hvilken høj moral han var i stand til at bearbejde den. Sentimental var Blicher ikke. Satirikeren i ham væbner ham med en sjælden robusthed. Før den famøse 'terminsdag' har han i "Nordlyset" ladet Peer Spillemand skrive et stykke med titlen "Damecathechismussen", der former sig i spørgsmål og svar. Et eksempel, der viser, at Blicher har været godt forberedt:
       "Sp. Hvad er Synd?
        Sv. Alt hvad der strider mod vor egen Tilbøjelighed.
        Sp. Hvad er Pligt?
        Sv. At adlyde vor egen Villie."


Til  11. Jægeren og 11. Digteren
Til  18. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Blichers hovedside

Publiceret 6. februar 2003. Opdateret 21. februar 2005.
© Iben Holk og Per Hofman Hansen.