Etiketten fra en Mosel-vin af druen Riesling i den udsøgte kvalitet 'Spätlese'.
|
|
Læsefrugter? Hvilke associationer får man, når man læser eller 'smager' på det ord? Ja, redaktøren, bogtrykker A.F. Elmquist i Århus, siger jo selv med titlen, at det er frugter samlet på litteraturens mark, altså de fuldendte og modne værker fra forfatterne. Og det er da også det der spilles på, for ordet kommer ret beset fra tysk, hvor det hedder 'Lesefrüchte'.
På tyske vine kan man ofte læse ord som 'Spätlese' og 'Auslese', og her betyder 'lese' frugthøst eller vinhøst. De sene (spät) druer er de bedste, de sødeste og mest eksklusive druer, hvorfor vin med prædikatet 'Spätlese' eller 'Auslese' er den ædle vin af årets høst. 'Lesefrüchte' findes imidlertid også på tysk, hvor det betyder samling af litteraturprøver.
Der er derfor ingen tvivl om, at Elmquist har moret sig med at spille på dobbelttydigheden i det danske sprog, hvor 'lese' jo lyder som 'læse'.
Læsefrugter er et underholdende tidsskrift, som han påbegyndte i 1818 og fortsatte til 1833, og atter tog op i en kort periode fra 1839 til 1840. Det blev til i alt 66 bind, noget af en bedrift. Hverken før eller senere har lignende tidsskrifter udgivet i provinsen kunne opvise en så lang levetid. Gennem de mange år indeholdt 'Læsefrugter' bidrag af bl.a. La Fontaine og Schopenhauer og her hjemme af bl.a. Fr. Sneedorff, Oehlenschläger, B.S. Ingemann, H.C. Andersen og så naturligvis Blicher, hvor hans 'En Landsbydegns Dagbog' er det berømteste.
|
