Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Epoker og ismer - 2,1: Romantik

 Af IBEN HOLK


Indhold:
Nyskabelse og tradition
Tradition og pendul
Romantikken
Romantik og Sort Romantik
Kaos og Kosmos
Kunstbegæret
Guldalderen
Nyromantik


Nyskabelse og tradition
Epokernes ismer opstår ikke af sig selv. De er resultater af processer, der griber ind i hinanden, afhængige af de kræfter og ideer, der er på et givet tidspunkt, og af de fællesskaber, interesser og mennesker, der er til stede.
    Nyskabelser fremkommer på baggrund af tradition. Tradition er ikke en gravsten. Tradition er forbindelse, overlevering, som befinder sig i en vedvarende dynamisk proces, hvor fortiden hele tiden er i færd med at blive til gennem nutidens beskæftigelse med den. (Jvnfr. Klaus P. Mortensens kanon i Bogens Verden, 1994, nr. 6).
    Beskæftiger vi os ikke med traditionen, beskæftiger den sig til gengæld med os, da vi er resultater af den. I dag er traditionen i tidsåndens fokus og litterært avantgarde. Det viser den store interesse for klassikere og tidligere tiders litteratur, endvidere bredden og antallet af nye litterære biografier.
    Således er der siden 1980 udkommet væsentlige biografier om Emil Aarestrup, H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Johannes Ewald, Karen Blixen, Sophus Claussen, Tom Kristensen, Tove Ditlevsen, Helge Rode, Johannes V. Jensen, Herman Bang.

Tradition og pendul
Traditionens store pendul svinger imellem to livsanskuelser, der grupperer sig om hhv. rationalisme og idealisme, eller hhv. den menneskelige fornuft og menneskeånden. I den enkeltes tilværelse behøver dette begrebspar ikke at være modsætninger, men kan indgå i en harmonisk vekselvirkning eller forening.
    Åndshistorisk skelnes der imidlertid imellem perioder, der er domineret af den ene af de to retninger. Vi taler således om l700-tallet som Oplysningstiden, hvor rationalismen behersker litteraturen. Og om 1800-tallets begyndelse som Romantikken, fordi idealismen her gør sig gældende.

Romantikken
Romantikken er således et produkt af Oplysningstiden. Med Romantikken kommer fantasi og følelse i første række, hvilket hænger sammen med at jeget har fået en ny betydning eller rettere får denne betydning i og med Romantikken.
    Johannes Ewald er den første danske digter, der skriver et direkte jeg-digt. Det sker under titlen Da jeg var syg, hvilket er en titel, der dækker mere end digtet, idet den også fortæller om et væsentlig træk ved perioden. Romantikken kan nemlig betragtes som et følelsesudbrud og i den grad, at det skaber en febertilstand i den enkelte og i modtagelige miljøer. Det er disse nye følelsesfulde tilstande, der er - romantik.

Romantik og Sort Romantik
Romantikken virker ved sin fremkomst ekstrem, fordi en ny verden betrædes - indefra. Opgøret med rationalismen medfører, at de irrationelle kræfter får råderum. Følelser er sådanne irrationelle kræfter, og det er dem, digteren giver udtryk for. Sprogliggørelsen i kunstnerisk form af de nye følelsesfulde, irrationelle tilstande er netop den handling, der gør den pågældende til digter.
    Romantik er altså ikke umiddelbart det samme som guldhorn og måneskinskys. Medmindre man i måneskinnet opdager menneskesjælens natside. Observeringen af denne natsides opdukken i sjælelivet skaber skræk og rædsel og kaster det overfølsomme menneske ud i et dæmonisk kaos. De digteriske meldinger herfra kaldes i dag Sort Romantik.
    I dansk poesi fra denne periode er Schack Staffeldts mere sort end Oehlenschlægers. Som romantiker dyrker Oehlenschlæger først og fremmest fantasien. Hermed er så tillige understreget, at ikke al romantik er sort romantik.

Kaos og kosmos
Romantik betyder frigørelse af følelsesliv og lidenskaber. At disse irrationelle kræfter får større råderum, giver det enkelte menneske større og rigere livsmuligheder, men følelser og lidenskaber kan på den anden side være vanskelige orienteringspunkter.
    Det nye er med den romantiske brand i Europa, at man nu forelsker sig efter instinkt, gifter sig efter hjertets lov. Flygtige og lunefulde følelser danner grundlag for mange ægteskaber. Den hovedløse erotik er en erobring for menneskets selvstændiggørelse og livslykke, men rummer i sin skrøbelighed romantikkens berømte afgrunde.
    Digtningen fra denne periode fremstiller og fortolker de nye irrationelle kræfters spil. Den romantiske kærlighed skildres ofte i spændingen mellem guddommeliggørelse og dæmoni. Længslen bliver den store inspirationskilde.

Kunstbegæret
Den romantiske længsel optager i sig som åndelig nyskabelse længslen efter at fortolke og udtrykke de kaotiske følelser i fuldendte kunstværker, således at kunstværket bliver et kosmos for det kaotiske jeg. Det er denne suveræne subjektivitet, der i digterisk forstand er romantik.
    Den indre natur spejler sig i den ydre, hvorved den ydre natur skifter karakter. Et nyt natursyn opstår med Romantikken, idet den betragtes som levende sjæl. Poesien bliver et bindeled mellem naturens ånd og menneskets ånd.
    Karen Blixen taler i en af sine fortællinger om at rette sin længsel efter 'det uopnåelige'. Netop en sådan længsel er romantisk.

Guldalderen
I denne periode 1800-1820 bliver Danmark hærget af alvorlige krige, statsbankerot og tabet af Norge. Alligevel beskrives perioden som en Guldalder. Det kan lyde paradoksalt, men behøver ikke at være en overfladisk karakteristik hentet på landets museer, hvor guldaldermalernes skønne værker kan beses.
    For mennesket er fra begyndelsen af 1800-tallet beriget med større selvstændighed og værdi. Jeget har fået større vægt. Naturen har åbnet sig. Ligesom det nationale sammenhold giver vægtigere identitet og fællesfølelse i modgang. Af samme grund kastes der et nyt lys på Historien for at støtte og fremkalde en ny dansk identitet. Især digtere som Johannes Ewald, Adam Oehlenschlæger, N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann inddrager det historiske i deres værker.
    Desuden er kunsten blevet et selvstændigt håndværk. Guldalderen er således også karakteristisk ved, at selv om der herskede dystre tider, så blev der skrevet poesi og malet underskønne billeder alligevel. Ikke som udtryk for virkelighedsflugt, snarere for at fastholde virkeligheden og fremme kulturen.

Nyromantik
Med til romantikkens virkelighed hører en anden afgørende nyskabelse. Omkring digteren danner der sig en institution, således at det at være digter bliver et fag på linje med andre fag. Fra 1800-tallets begyndelse er det muligt at leve af at være digter.
    Som bevægelse og strømning kulminerer romantikken i løbet af et par årtier, men dens understrøm vedbliver at bevæge litteraturen helt op eller ned til vor egen nutid.
    Understrømmen bryder i visse perioder igennem og afsætter sig i tidsbilledet. Det er, hvad der sker med symbolismens gennembrud i 1890erne, hvorfor perioden i litteraturhistorier ofte benævnes ny-romantisk. Ligesom det er tilfældet med 80ernes nye digtere, Michael Strunge-generationen.
    Første del af perioden mellem romantik og naturalisme (Det moderne gennembrud) kaldes Romantismen og bliver ofte opfattet som fortyndet romantik, hvilket ikke er tilfældet. I denne periode udfoldes nogle af de største forfatterskaber i dansk litteratur: Poul Martin Møller, Emil Aarestrup, Meïr Aron Goldschmidt, for ikke at nævne N.F.S Grundtvig (Grundtvig-byen og Grundtvig på Nettet), H.C. Andersen og Søren Kierkegaard.


Litteratur
  • Dorthe Sondrup Andersen: Guldalder uden forgyldning. People's Press 2004.
    En lystrejse ind i guldaldertidens celebre saloner. Her blev der levet og elsket som i dag, men adfærden mellem kønnene og kærlighedslivet var i høj grad dikteret af yderst snævre normer.
    bibliotek.dk
  • Krydsfelt. Ånd og natur i guldalderen. Redaktion: Mogens Bencard. Billedredaktion: Laila Skjøthaut. Gyldendal, 2000. Bogen knytter sig til udstillingen "Ånden i naturen".
    bibliotek.dk
  • Romantik. På sporet af det moderne individ 1800-1840. En antologi redigeret af Gert Emborg og Jørgen Aabenhus. Dansklærerforeningen (1996, 1. udg. 1987).
    bibliotek.dk
  • Ole Villadsen: Den gyldne tid. Guldalderen. (Billedsamtaler). (1993).
    bibliotek.dk
  • Kaos og Kosmos. Studier i europæisk romantik. Redigeret af Hans Boll-Johansen og Flemming Lundgreen-Nielsen. (1989).
    bibliotek.dk
  • Sort romantik. Tekster fra romantikken. Redigeret af Birthe Louise Bugge m.fl. (1989).
    bibliotek.dk
  • Romantik og modernitet. Temanummer af Kritik, nr. 83, 1988.
    bibliotek.dk
  • Romantisk-Moderne. Temanummer af tidsskriftet Spring, nr. 3, 1992.
    bibliotek.dk
  • Laust Kristensen: Fantasiens ridder. En studie i Schack Staffeldts liv og digtning. Odense Universitetsforlag (1993).
    bibliotek.dk
  • Litteratur i øvrigt om romantikken
    bibliotek.dk

Til toppen
Til hovedsiden
Tilbage til Epoker og Ismer - Oversigt
Til Epoker og Ismer - 2
Til Epoker og Ismer - 3

Publiceret 30. oktober 1998. Opdateret 1. januar 2016.
Copyright by Per Hofman Hansen og Iben Holk.