Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Mathilde Fibiger

Clara Raphael (1851)

5. Kønsløsheden
Af IBEN HOLK

  1. Genre, tid og idé
  2. Heiberg og Fibiger
  3. Englebrevene
  1. Åbenbaringen
  2. Kønsløsheden Du er på denne side
  3. Raphael-fejden

Kønsløsheden
"Hvad vil du sige, naar jeg begynder med den Paastand, at vort Kjøn slet ikke existerer endnu?" skriver Clara i det sjette brev. Med køn mener hun selvfølgelig ikke organet, men kvindeliv. Lever kvinderne? spørger hun. Har deres liv en hensigt? Styret af en vilje?
    Selv besvarer hun spørgsmålene negativt, for så længe kvindens bestemmelse udelukkende er at være "Mændenes Husholdersker eller et smukt Legetøj, hvormed de beskjæftige sig i ledige Timer, da vil Menneskeslægten aldrig opnaa nogen Enhed" (s.50).
    Enheden af kvinde og mand forudsætter "en Forening af forskjellige Elementer. Mand, Kvinde, er intet Heelt for sig, men ved en aandelig Forening bliver hver et Menneske i Ordets ædleste Forstand: Gud skabte Mennesket i sit Billede" (s.50). Enheden lader sig først realisere, når "Kvinden er opvågnet til selvbevidst Liv", lyder det profetisk fra 1850 med ekko til her og nu.

Mathilde Fibiger sætter fra 9. brev Clara Raphael på prøve, thi hvordan vil hun med sin idé om den guddommelige frihed, som den selvbestaltede nonne har lovet at vie sit liv, reagere overfor en mands seriøse attrå? Det sker, da baron Axel frier til hende ved et brev. Clara har lært ham at kende igennem hans søster, Anna, som hun beundrer. Clara kommer på familiens herregård, hvor hun bliver hjerteligt modtaget af moderen. Igennem de to kvinder falder 'den rene jomfru' for Axel, men overgiver sig ikke.
    Axel respekterer hendes sjælsstyrke, men ønsker ikke at leve uden den udvalgte og tilbyder hende et broderligt samliv, hvad hun accepterer. Ægteparret lover så at sige at kastrere hinanden i åndelig forstand. Romanen slutter med en triumferende Claras nyvundne lykke med idealet af en mand.

Imidlertid er der i tidligere breve stukket en kæp i dette lykkehjul, hvor Clara har flirtet med tanken om at blive forelsket: "Du vil vist lee, naar jeg siger, at jeg snarere kunde forelske mig i en yndig ung Pige, end i en Mand" (s.70). Senere i kirken, hvor hun giver Gud sit løfte, bemærker hun to sørgeklædte damer, "hvoraf den Yngste næsten fængslede mig ved sin Skjønhed og ved det yndige Udtryk i Ansigtet" (s.72).
    Med andre ord: Er Clara lesbisk? Og er bogens skjulte projekt i virkeligheden en mental analyse af den lesbiskes seksuelle orientering og de heraf overførte sublimeringer og religiøse forsagelser? Det er der meget, der taler for. Som brikkerne falder på plads, virker det, som om Clara vælger Axel for at komme i kontakt med Anna, da "Der er saameget Uskjønt ved Herrerne, som generer mig" (s.72).

Clara Raphael og Minona. Udgaven ved Det Danske Sprog- og Litteratur Selskab 1994
Udgaven ved Det Danske Sprog- og Litteratur Selskab 1994.
Lise Busk-Jensen fremhæver dette karaktertræk i sin efterskrift til den videnskabelige og kombinerede udgave af "Clara Raphael" og "Minona" (1994). Hun fokuserer på Mathilde Fibigers selvforståelse i forbindelsen med M.A. Goldschmidt, da deres forhold er lige ved at udvikle sig til netop et forhold. Om sig selv skriver Fibiger i et brev til Goldschmidt, at hun har "Elverpigenatur", at hun er "huul". "Der hvor jeg selv søger og Andre forudsætte Grunden, hvori mit hele Væsen har Rod - er intet!"
    Men vi skal dybere endnu: Hun finder en 'naturløshed'hos sig selv, hvilket antyder en grad af frigiditet. "Jeg trænger ikke til Frihed, men til Underkastelse". Desværre er Goldschmidt, selvom han er ungkarl og interesseret, ikke den mand der kan "magte hende", tilføjer hun og betvivler, at en sådan mand findes. (M. Borup (red.): Breve fra og til Meïr Goldschmidt I, 1963, s.306).
    På en sådan baggrund er romanens titel velvalgt, da engle jo er uden køn.

Hverken Mathilde Fibigers eller Clara Raphaels liv er rettet mod moderskab. Fibiger nedkommer med bøger, ikke med børn. Ved endt læsning forekommer det vanskeligt at afgøre, hvad det er, Clara vil kæmpe for: Kvindernes emancipation? eller Guds idé? - der muligvis for Fibiger er et og det samme.
    At Clara Raphael ikke er Mathilde Fibiger fremgår med al tydelighed af brevene til Goldschmidt. Men i den såkaldte Raphael-fejde, der fulgte i bogens kølvand og druknede dens forfatter, blandes de to forskelsløst sammen.


Til 6. Raphael-fejden
Tilbage til Mathilde Fibigers hovedside
Til toppen

Publiceret 2. februar 2005. © by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.