Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Meïr Aron Goldschmidt

Nemesis-koden

Biografi, 10
Af IBEN HOLK

  1. Jøderne i Danmark
  2. Stamme, slægt og familie
  3. Gåsetårnets by
  4. Indenfor murene
  5. Piraten udenfor
  6. Europarejsen
  7. Proformaskab
  1. Hjemløs
  2. Genfødslen
  3. Arvingen og Ravnen Du er på denne side
  4. Helligånden
  5. Efterliv
  6. Litteratur og links

Arvingen og Ravnen
Goldschmidts tredje roman "Arvingen" (1865) er som de to foregående en selvbiografisk udviklingsroman. Ligesom "Hjemløs" er den bygget op omkring en tredelt handlingsgang. Romanen udgør tredje bind af "Fortællinger og Skildringer". Det var tre gange tre, men det har intet at betyde. Det sker først med "Ravnen".
    Arvingen er fra et overordnet synspunkt Goldschmidt selv, da han via fru Stillings vejledning i Rom er vendt tilbage til den hjemlige arv: dansk sprog og litteratur. Det litterære bo optræder i romanen som en herregård. Besiddelse forpligter. "Arvingen" er frugten af en sådan forpligtelse.
    Hovedpersonen Axel er fortælleren, hvilket giver selvbiografien en subjektiv forståelsesramme og form. Han er vokset op som arving til en dansk herregård. Faderen begår imidlertid et fejlgreb, da han kvitterer for et lån uden at få beløbet udbetalt. Uretmæssigt mister han derfor ejendommen.

Under et forskningsophold i Rom møder Axel sin ungdomskæreste Astrid. Paradisisk har de sværmet for hinanden i de skønne haver på Østerbro (der dengang var ude på landet). Alene deres navne signalerer, at de er bestemte for hinanden som Adam og Adaminde.
    Men begge forsynder de sig imod kærligheden. Astrid vælger et rigt fornuftsægteskab for at kunne forsørge en afdød søsters børn. Som trøst kaster Axel sig i favnen på huspigen, hvilket får følger. For hendes æres skyld skingiftes de for kort tid efter at blive skilt.
    Da Axel og Astrid genses i Rom, blusser forelskelsen op igen. En lang række turbulente begivenheder i revolutionernes krigslarm fører dem til Ehden, der rigtignok er en paradisisk plet udenfor Tripolis. Cirklen er sluttet, men de får ikke hinanden. Astrid mister kræfterne og dør. I samme moment kaldes Axel hjem til faderens kiste. Under hans hjemrejse testamenterer de nye ejere ham herregården, som han lover sig selv at ville forvalte i Astrids ånd og som hendes 'arving'.

Kernen i historien er retfærdighedstanken, der har udgangspunkt i det virkelige liv, da Goldschmidts fader mister sit skib og bliver snydt for assurancen, hvorved han næsten ruineres. Hændelsen har gjort et uudsletteligt indtryk på drengen og medvirket til at forme hans liv og livssyn.
    Den guddommelige orden, de højere magter, træder i funktion i det øjeblik, Axel har erkendt sin skæbne, at han har forbrudt sig mod kærligheden og derfor som straf ikke får adgang til den. Den bliver hans 'forjættede land'. Udligningen finder sted gennem hans sociale engagement og påtagelse af ansvaret for de underordnede på herregården. Romanen udmunder i en aristokratisk filosofi, der får sin forlængelse i Karen Blixens fortællinger.

Goldschmidts sidste roman "Ravnen" (1867) er derimod uden selvbiografisk tolkning. Det er en kollektivistisk folkelivsskildring med flere samtidige handlinger, som skyder sig ind i hinanden. Genren er socialrealistisk eventyr. Romanen handler om livets lovmæssige sammenhæng med Nemesistanken som strukturerende koncept, der først efterhånden som en kabale viser sit grundmønster.
    Vi følger tre brødre med vidt forskellige anlæg, Vilhelm (student), Morten (tekniker) og Ferdinand (skibsdreng), sønner i en uskyldigt deklasseret familie på grund af et mistet skib (dér var den igen!). Men den vise og vølveagtige bedstemoder i det fattige hus i Humlebæk sidder inde med koden til udfrielsen og desuden med de moralske betingelser.
    Til de tre sønner hører tre ønsker og tre vilkår. Efterleves de vil ulykkesfuglen med tryllestenen berede opfyldelsen til genopretning af familien. Den fiffige Simon Levi får en central rolle i handlingen som jokeren i et spil kort.

Romanerne blev positivt modtaget og meget læste. Simon Levi blev så afholdt, at læseverdenen forlangte en fortsættelse, hvilket Goldschmidt honorerede med novellerne "Maser" og "Levi og Ibald". Læst i dag virker romanerne for kulørte og konstruerede. Hvorimod de mere fortættede fortællinger og noveller med deres sproglige energi, spillevende miljøer og fortolkende etik står som lysende livsbilleder. Et udvalg, tak!
    Selv bevæger Meïr Goldschmidt sig herefter i en helt anden retning. Ved indgangen til 70erne påbegynder den 50-årige sine erindringer, der skulle få en ganske usædvanlig drejning og bringe ham til grænsen af det erindringsmulige. Og måske udover.


Til 11. Helligånden
Tilbage til M.A. Goldschmidts hovedside
Til toppen

Publiceret 8. april 2005. © by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.