Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Thomasine Gyllembourg

Moderhuset

Biografi, 6
Af IBEN HOLK

  1. Barnebruden
  2. Skilsmissen
  3. Brevene
  4. Moderen, sønnen og elskeren
  5. Johan Ludvig Heiberg
  1. Moderhuset Du er på denne side
  2. Faderhuset
  3. Værker
  4. Litteratur og links
  5. Slægtskabet

Johanne Luise Heiberg  
Moderhuset
Johanne Luise og Johan Ludvig Heiberg flytter som nygifte med to tjenestepiger og en ung tjener ind i en lejlighed i Brogaden 3 på Christianshavn. Et par år senere installerer de sig i Søkvæsthuset, der bliver rammen om den toneangivende livsstil, der i eftertiden forbindes med Heibergerne. Men der følger mere med, da Heibergs mor sætter sig for at ville bo hos dem sammen med den lille Georg. Heiberg protesterer forsigtigt. Den 19-årige Johanne studser og stivner, men moderen, der altid på sin elskværdige måde har forstået at sætte sin vilje igennem, fastholder arrangementet. Hun bliver hos dem til sin død 25 år senere.
    Der er skrevet meget i tidens løb om det heibergske hjem. Om søskende-forholdet mellem mor og søn og ægtefællernes venskabsforhold. Konventionelt kan bofællesskabet ikke siges at være, snarere eksperimentelt naturligt. Udadtil har hjemmet virket harmonisk og inspirerende for den store vennekreds, der kommer til de selskabelige middage. Aldrig færre end gratiernes antal og aldrig flere end musernes - for nu at citere Thomasines selskabsstrategi. Indadtil har familiealliancen været pinagtig, ikke mindst for den unge, uerfarne frue, der skulle dele sin mand med hans mor.
    Når arrangementet viser sig bæredygtigt, skyldes det sikkert, at hjemmet stort set har fungeret som åndehul, entertaining og garage, da ægtefællerne har haft deres professionelle gøremål og liv udenfor huset, mens Thomasine inden døre har været sysselsat af sine succesfulde hverdagshistorier. Nok til hele ugen.

Her er det herligt paradoksale, at disse opdragende fortællinger rummer et kvindeideal, fuldstændig modsat det, deres forfatter selv praktiserer. Fru Gyllembourg hylder den selvopofrende og udadtil neutrale kvinde, der er sin mands støtte og hjemmets elskværdige midtpunkt. Modsat den selvoptagne, uelskværdige kvinde, der sætter sin egen egoistiske vilje igennem.
    Hende lærte Johannes Luise temmelig godt at kende igennem det lange samliv. Selvfølgelig har der været lyspunkter og hjerteligt samvær, men hvor fordærvende for ægteskabet moderens kærlighedsterror har været, vidner svigerdatterens breve om. Her trækkes tæppet til side for den smertefulde fornedrelse, der ikke omtales i hendes erindringer, fordi de tjener et andet ærinde: erindringens skulptur af livet som kunstværk - der ikke bygges op af huskesedler.
    Mistænksomheden har været en nærværende dødvægt, ømfindtligheden, de falske hensyn, rethaveriet, klynkeriet. Af fru Gyllembourgs breve fremgår det, at hun har haft et bundløst behov for bekræftelse, og når den ikke har indfundet sig, har hun selvanklagende vendt sin dårlige samvittighed mod sig selv og åbenlyst erklæret sig for ond og syg i sindet. Og på denne jammerlige måde vundet medlidenheden tilbage.
    Hun ældes tidligt og dør som et lille vissent løv i 1856. På sin egen både instinktive og tyranniske måde lykkedes det hende at overleve i sit matriarkat. Og på grund af den virksomhed, som hun fandt ukvindelig og absolut ikke ville anbefale, lever hun endnu. Danmarks første - professionelle - kvindelige forfatter af fiktion: Hverdagshistoriens moder.

Til 7. Faderhuset
Tilbage til Thomasine Gyllembourgs hovedside
Til toppen

Publiceret 27. januar 2004. © 2004 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.