Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Thomasine Gyllembourg

Faderhuset

Biografi, 7
Af IBEN HOLK

  1. Barnebruden
  2. Skilsmissen
  3. Brevene
  4. Moderen, sønnen og elskeren
  5. Johan Ludvig Heiberg
  1. Moderhuset
  2. Faderhuset Du er på denne side
  3. Værker
  4. Litteratur og links
  5. Slægtskabet


Faderhuset
Nordisk kvindelitteraturhistories bind 2 : faderhuset  
Med romantikkens oprør, der er en frigørelseskamp for følelsesliv, naturlighed og ligestilling i kærlighed, opstår der en ny jeg-bevidsthed, som Thomasine Gyllembourg er den første kvinde til at realisere og artikulere. For det romantiske livssyn er følelseslivet grunden i den enkeltes identitet og individualitet. Hermed opnår kvinden en ny betydning som hjemmets styrende midtpunkt med virkning i samfundslivet.
    Kvindens råderum var stadigvæk som hustru inden for familiens ramme, hvilket umyndiggjorde den ugifte kvinde. For mange af romantikkens kvinder har denne overgangssituation virket klaustrofobisk, fordi kvindelighed blev opfattet som ensbetydende med moderlighed. Moderen er i romantikkens kønsfilosofi blot et af kvindens aspekter ved siden af hustruen, elskerinden, amazonen og den intellektuelt og kunstnerisk udøvende.
    Derfor sker der mentalt et sammenstød imellem romantikkens kønsteori og dens jeg-filosofi med ideen om retten til selvudfoldelse på den ene side og den flerstrengede samfundskonvention på den anden.

Det er dette sammensatte problemkompleks, Thomasine Gyllembourgs mange fortællinger og romaner omhandler og nuancerer med samtidens stemmer. Entydig er hendes position langt fra, da hun i sit eget liv sætter sig ud over alle konventioner, samtidig med at hun i forfatterskabet bruger de samme konventioner som sit faste holdepunkt. For som med ægteskaber er der frie konventioner og ufrie. Frihed og nødvendighed indgår i utallige alliancer, men betinger grundlæggende hinanden.
    Det stort anlagte og banebrydende værk 'Nordisk kvindelitteraturhistorie' belyser og analyserer hele denne proces over mere end 2000 sider. 5-binds værket, der udkom 1993-1998, har som har Elisabeth Møller Jensen som hovedredaktør, består af følgende titler:
  1. I Guds navn. 1000-1800 (1993).  bibliotek.dk
  2. Faderhuset. 1800-tallet (1993.  bibliotek.dk
  3. Vide verden. 1900-1960 (1996).  bibliotek.dk
  4. På jorden. 1960-1990 (1997).  bibliotek.dk
  5. Liv og værk. [Biobibliografier] (1998).  bibliotek.dk
Titlerne udgør i deres rækkefølge og sammenhæng strukturen til en dannelsesroman efter klassiske koncept: hjemme - hjemløs - hjem. Det er naturligvis utilsigtet og markeres blot her for det kuriøses skyld: I Guds Navn, Faderhuset (hjemme), Vide verden (hjemløs), På jorden (hjem).
    Faderhuset, der omhandler 1800-tallet, består af 54 kapitler skrevet af forskellige nordiske kvindelige litterater. Her er fyldige og velskrevne portrætter af de mest markante danske kvindeforfattere og personligheder som Friederike Brun, Charlotte Schimmelmann, Kamma Rahbek, Eline Boisen, Johanne Luise Heiberg, Thomasine Gyllembourg, Mathilde Fibiger, Adda Ravnkilde og Amalie Skram. Tilsvarende portrætteres norske, svenske og finske kvindelige forfattere ved siden af en lang række artikler, der idehistorisk tematiserer århundredet på tværs.

Generelt er 1800-tallets kvindelige pionerer og nyskabere fælles om at have fundet og forholdt sig til et orienteringspunkt i tilværelsen og kulturhistorien, hvor ingen har været før. De har sat ikke mindre end livet ind, og flere måtte betale med det. Efter endt læsning forekommer titlen Faderhuset imidlertid forkert. Den burde have været erstattet af Moderhuset, da synsvinkler, værdier og forestillingsindhold tager afsæt herfra til konstitution af århundredets kvindelige bevidsthedshistorie.
    Moderhuset er basalt far, mor og børn, men det er især den organiske bevidsthed om at være tilstede som krop og ånd, mulighed og mening midt i verden på et konkret sted. Nedbrydes moderhuset går verden under.


Til 8. Værker
Tilbage til Thomasine Gyllembourgs hovedside
Til toppen

Publiceret 27. januar 2004. © 2004 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.