Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
H.W. Bissens buste af J.L. Heiberg 
H.W. Bissens buste af
J.L. Heiberg fra 1860.
Lystspilleren
Johan Ludvig Heiberg
1791-1860
Af IBEN HOLK
"Vend mod dit Indre dit Blik!
Hvad i din Verden forgik,
Vil i din Tanke du finde.
Alt det forsvundne derinde
Liv og Tilværelse fik".
"Nye Digte" (1840)

  1. Digterkysset Du er på denne side
  2. Flanør og doktor
  3. I Paris og Kiel
  4. Vaudeviller
  5. Postflyveren
  6. Vendepunktet 1830
  7. Johanne Luise Heiberg
  8. Teatertorden
  1. Digteren
  2. Filosoffen
  3. Lystspilleren
  4. Tæppefald
  5. Værker
  6. Litteratur og links
  7. Slægtskabet

Johan Ludvig Heiberg (se litografisk portræt) er gennemsigtig på en uigennemskuelig måde, fordi han skjuler sig bag forfatteren. Han giver sig ikke til kende i sin kunst. Han lader stoffet tale. Heiberg er form.
    Det er i Heibergs kritiske artikler og essays, der handler om teater, dramatik og kultur, læseren møder personen, som fx i hans Intelligensblade. Listen over hans værker ligner ikke nogen anden dansk forfatters, og man skulle ikke tro, at de er skrevet af en og den samme. Så flerstrenget er Heiberg, så sammensat og paradoksal, at han næsten kan forekomme ubegribelig. Men han er hverken spaltet eller splittet. Han er intakt. Og klar. Gennemsigtig, klar og fast som glas.
    Johan Ludvig Heiberg er tilknyttet Det Kongelige Teater i 30 år, heraf de syv som dets direktør. En periode, der teaterhistorisk danner epoke, da nationalscenen i disse årtier opnår et kunstnerisk niveau, der gør den til en af Europas førende, både hvad angår skuespillere, balletkorps, iscenesættelse, instruktion, musik, orkester og et repertoire af nationale digtere. Af samme grund kaldes København i den store verden uden for Valby Bakke for Nordens Athen. Det var for 150 år siden alvorligt nok. Og ikke så lidt.
    Så tæppet op for Lystspilleren, der ikke skrev romaner, men ved sin åndsform og indflydelse er en nøgleperson i det 19. århundredes danske litteratur.


Digterkysset
Johan Ludvig Heiberg kommer til verden den 14. december 1791, som søn af forfatteren og kritikeren P.A. Heiberg og Thomasine Buntzen. Han får en omtumlet barndom med den velhavende morfars hus i Nyhavn som fast midtpunkt. Her omgives han af et væld af fætre og kusiner, onkler og tanter. Han bliver beskrevet som klog, charmerende og blufærdig.
    Forældrenes ægteskab udvikler sig disharmonisk og ender med skilsmisse, da faderen på grund af sine skriverier bliver landsforvist. Moderen gifter sig igen, men faderen, der har forældreretten, forbyder drengen at opholde sig hos moderen. Først bor han hos moderens søster, herefter et par år på Bakkehuset, hvor Kamma og Knud Lyhne Rahbek, skal varetage hans opdragelse og undervisning, hvilket imidlertid går galt. Og han vender hjem til huset i Nyhavn.
    Som 12-årig er Johan Ludvig et mærkeligt barn, fordi han er så ovenud barnlig, men reflekteret som en voksen. Tilbage hos familien i Nyhavn får han efter arresten på Bakkehuset selvtilliden igen. Han går på Borchs Kollegium, hvor en dygtig lærer, Peter Hansen, bliver som en far for ham og tager ham med på oplevelsesrige ekskursioner i oplandet. I sin fritid oversætter han Voltaire, Rousseau, Molière og Jean-Pierre Claris de Florian. Men han savner sin mor, der så ravneagtigt har valgt ham fra for at hellige sig sin kærlighed.
    Efter fire års isolation på det dystre Ruhedal, vender Thomasine og Gyllembourg tilbage til hovedstaden i 1806 og indretter sig med en betydelig forbedret økonomi og to tjenestepiger i en stilfuld lejlighed på hjørnet af Blancogade (i dag Fredericiagade) og Amaliegade. Det muliggør en genforening med sønnen, der trods kontrakten med den landsforviste far kommer her hver dag.
    Nu begynder det selskabelige liv, der skulle blive det guldalderklenodie, som kulturhistorien forbinder med 'Fru Gyllembourg'. Her kommer C.E.F. Weyse, Oehlenschlägers, H.C. Ørsteds, Prams og mange flere til åndrige, muntre middage og samtaler. Her er gæster alle ugens dage med den 'varme aften' om torsdagen, hvor der er åbent hus. Især julefesterne er overdådige med julelege, amatørteater og dukketeater, som Johan Ludvig skriver stykker til og iscenesætter.
    Hos Weyse, der er hans kapelmester, lærer han den barokke humor og den samstilling af det groteske og burleske med det poetiske som i folkedigtningen, og som skulle blive den senere vaudeville-forfatters kendetegn. Forholdet til stedfaren udvikler sig gnidningsfrit, idet Gyllembourg med venlig opmærksomhed lærer ham livets manerer og at føre sig som en adelsmand. Johan Ludvig Heiberg begynder at få form.
Til toppen
Thomasine er måske for første gang i sit liv rigtig lykkelig, fyldt med en indre ro, der omsat i ydre harmoni udfolder sig som livsglæde. Men så kommer ulykkerne væltende. To af hendes søstre dør med få års mellemrum og hendes elskede far, Johan Buntzen, i 1807. Senere samme år følger bombardementet af København, hvor Buntzens hus bliver ramt og styrter i grus. Forinden har Thomasines svoger, der har overtaget Buntzens forretning bombarderet det til fallit. Den florissante tid er forbi.
    Johan Ludvig skriver et digt til morfaren, der bevægende er henvendt til Luna, da den gamle i sin tid havde lært ham stjernerne at kende. Digtet bliver som det første af ham trykt i Adresseavisen. Livet går videre, og Johan Ludvig bliver student i 1809, hvorefter han begynder at læse medicin, hvilket ikke er noget for ham. Sammen med bl.a. Poul Møller og Frantz Howitz stifter han studenterklubben "Lycæum", ligesom han ofte befinder sig på Vesterbro Morskabsteater, hvor Casarti opfører italienske pantomimer.
    Selv bearbejder han i 1810 en original opførelse af Molières "Don Juan" (1665) på sit dukketeater, der bliver spillet for alle husets gæster. Det er hans første egentlige litterære arbejde, og det skal blive et vendepunkt. Efter opførelsen, der bliver en succes, omfavner og kysser Oehlenschläger ham med tårer i øjnene og skriver senere et indvielsesdigt til ham. Johan Ludvig vil være digter.
*) Ruhedal er den gård mellem Ringsted og Sorø, som fra 1800 ejedes af C.F. Gyllembourg-Ehrensvärd. Her tog han ophold, da han i december 1801 havde giftet sig med Thomasine Heiberg. Gården nedbrændte i 1806 og blev årsag til at ægteparret flyttede til København.


Til 2. Flanør og doktor
Tilbage til Thomasine Gyllembourgs hovedside
Til toppen

Publiceret 18. marts 2004. Opdateret 25. januar 2005. © by Iben Holk og Per Hofman Hansen. Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.