Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Johannes V. Jensen

Introduktion til Vor Tidsalder
- Rejsen som instrument
Af IBEN HOLK

Rejsen som instrument Du er på denne side
Identifikation af tiden
På livets ø
Tropernes duft
Asiatisk nedsmeltning
Katedraler i junglen
Kinas mand
Åh, Europa!
Det ny New York

Johannes V. Jensens Introduktion til Vor Tidsalder
Introduktion til Vor Tidsalder udkom første gang i 1915 og sidst i 3. udg. i 1929.
Rejsen som instrument
Med sans for livskomposition tager Johannes V. Jensen midt i livet og i tiåret for sin ungdomsrejse omkring jorden igen til troperne for at samle nye indtryk og sikkert også for at komme lidt væk. Den rituelle rejse afgår denne gang i april 1912 med ØKs "Bandon" fra Genua over Ceylon (Sri Lanka) og til Singapore. At gense fantasibyen Singapore og forelskelsens Malakka har uden tvivl været medvirkende til trækket. Togtet lyder endvidere på Java og Kina med hjemrejse over Sibirien, hvor især ostjakerne har Jensens etnografiske interesse. Planen er denne gang, at der skal komme en bog ud af det undervejs.

Af sin tyske forlægger, S. Fischer, der bl.a. udgiver Die neue Rundschau, har maskinens og modernitetens fortolker fra Den gotiske Renaissance (1900) og Den ny Verden (1907) modtaget en opfordring til at skrive en essayrække om "Teknikkens Tidsalder". Det er det tilbud, der slåes sammen med rejseplanen. Formålet med projektet er "et Forsøg paa i Form af en Rejse at følge det Moderne." (S.51). Allerede her rumsterer problemet: er det i Troperne og i Kina 'det moderne' og 'teknikken' skal observeres? Forfatteren lader som ingenting, da det for ham først og fremmest gælder om at komme af sted og ud i det. Skjult er foreløbig rejsens egentlige bevæggrund: mødet med - ikke tigeren - men sin egen identitet!

Vor Tidsalder 1911-1917. Indholdsfortegnelse
  • Verdensopfattelse
  • Kullene
  • Syden
  • Troperne
  • Mod nord
  • Peking
  • Kvinden i Kina
  • Asiater og Europæere
  • Fra østen mod Europa
  • New York
  • Slutning
  • Kinesiske Portrætter

Hvad der kom ud af det, er et værk på godt 350 sider, og en af Jensens mest ejendommelige bøger. Den kedeligt lærebogsagtige og misvisende titel dækker over et storslået eksperiment: den samtidige nedskrivning af oplevelser og betragtninger. Med en mere poetisk titel ville bogen have indtaget pladsen som rejsebogs klassiker ved siden af Jens Baggesens Labyrinten (1807) og H.C. Andersen's En Digters Bazar (1842), hvis improvisatoriske stil den minder om, fx Jorden Rundt. Kun få litterater kender den i dag. Og så er det overhovedet en af de mest underholdende og dybdeborende rejsebeskrivelser i dansk litteratur, der sagtens måler sig med, ja overgår en nyere tids af slagsen. Vil man ud at se sig om - så ta' med Jensen!

Det er en digters arbejde. Det er det nødvendigt at understrege, da bogen i litteraturhistorien overlever eller rettere kasseres som 'pseudovidenskabelig'. I det følgende vil vi derfor fokusere på rejseteksterne selv. Bogen rummer en række af Jensens træfsikre myter, der udtaget af sammenhængen ville kunne bære et selvstændigt mytebind, men hele værket er mytisk i sin karakter. Syn, tanke, filosofi, historie, fortid og fremtid forbinder sig med hinanden i den skrivendes 'nu'. Introduktion til Vor Tidsalder er ét stort nu. Og som sådan netop et kunstnerisk eksperiment med perspektiv.

Tillige, hvad angår indholdet, er bogen eksperimentel. Jensen anvender i indledningen, "Verdensopfattelse", som betegnelse for sin metode apparaturet "anvendt æstetik" (S.31). Og det gør artisten selvfølgelig med et blink i øjet, fordi det er det, han kan i forhold til fagfolk. Jensen optræder med sit stof og lægger krop til. Et stykke inde i teksten, næsten skjult, uddybes den 'anvendte æstetik's idé. Refleksionen angår med hvilke åndelige redskaber, som er formet af fortidens begreber, den moderne nutid kan gribes og begribes. Det ender i et åbent spørgsmål: "Hvad da? Investigationer af vort eget Indre? Poesi?" (S.67) Og fortsætter (lidt kringlet) på stikordet:

"Poesi - maa jeg indtil videre bruge dette Ord for hvad jeg mener. En poetisk Erstatning for den først geografiske, siden religiøse Forestilling om en anden og bedre Verden faar man i en ikke egentlig umiddelbar men tilegnet og skærpet Glæde over Tilværelsen, indenfor Grænser, og som den er!"

Hvilken besynderlig blufærdighed overfor ordet 'poesi', men det skyldes netop selvafslørende, at denne har forklædt sig som antropologisk filosof og at klæderne strammer. At problemet er synligt, vidner den efterfølgende selvironiske kommentar: "Saa nu er det sagt. Anstrengelserne for at naa til et Skriftsted som dette er jeg bange for minder om en vis Filosof og hans aarelange Tvivl med Hensyn til Tilstedeværelsen overhovedet af en Verden." - "Jeg tænker man hujer af Grin paa et Revuteater samtidig med at jeg efter meget Hovedbrud endelig har drevet det til at approbere Tilværelsen - som om Livsglæden ikke var opfunden for længe Siden!" (S.67)

Det antropologisk anlagte værks idé er poetisk. At se verden. Undersøgelsen bygger nemlig ikke på konferencer, samtaler eller interviews, men udelukkende på visuel aflæsning. Ved landkending med Afrika ved Nilens udmunding, udbryder den rejsende: "- hvornaar maa jeg komme der, det er dog ogsaa mit Instrument, jeg vil spille Afrika fra Kairo til Kapstaden, alle de sorte Folk, Giraffen og Gnuen, ind i Evigheden!" (S.79) - Mit instrument!


Til toppen
Til Identifikation af tiden
Tilbage til Johannes V. Jensens hovedside



Publiceret 4. marts 2008.
Copyright by Per Hofman Hansen og Iben Holk.
Produceret med støtte fra Kunstrådets faglitterære udvalg.