Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Poul Møller: Om logik
Professor i filosofi ved Universitetet i Kristiania (Oslo)


Poul Møllers notesbog om logik
I efteråret 2002 dukkede et hidtil ukendt håndskrevet manuskript af Poul Martin Møller op. Det har tilhørt afdøde direktør Bent W. Dahlstrøm, der var en stor bogsamler og i øvrigt også en stor Baggesen-ekspert. Det drejer sig om en notesbog på ca. 200 sider. Notesbogen har ikke hidtil været kendt, og den indeholder ukendte optegnelser til en afhandling om logikken, herunder kommentarer til Heinrich Ritters værk "Logik" og J.G. Fichtes "Tatsachen des Bewusstsein".

Adskillige sider har overskrifter som "Om det transcendentale Begreb Gud" eller "Om Forholdet mellem Gud og Verden". I bogen findes desuden en kladde til en oversættelse af Homers Odysséen (XI. bog), som man ikke tidligere har vidst, at Poul Martin Møller arbejdede med. Han udgav i 1825 de seks første sange af Odysséen, men overlod det til Christian Wilster at færdiggøre arbejdet.

Notesbogen stammer sandsynligvis fra Poul Møllers tid ved Universitetet i Kristiania, hvor han fra 1828 til 1831 fungerede som professor i filosofi. Et enkelt sted er noteret datoen 22. april 1829. Den 24. februar 2003 blev bogen erhvervet af Det kongelige Bibliotek på auktion for 55.000 kr.

Det kongelige Biblioteks hjemmeside om notatbogen
Notatbog 1829. Bogen med filosofiske betragtninger, primært vedr. logik, har selvstændige indførsler forfra og bagfra, hvorfor den på Det kgl. Biblioteks hjemmeside behandles som to 'bøger' med selvstændig paginering på hver 94 og 84 sider. Bogen måler 9,5 x 15 cm.


Tilbage
Til toppen


Denne side er publiceret 22. marts 2003. Opdateret 15. april 2003.
Copyright 2003 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.