Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Gustav Wied

Satyr Dansemus

2. Barnedigteren
Af IBEN HOLK

  1. Humoristen
  2. Barnedigteren Du er på denne side
  3. Udklækket
  4. Visit på godset
  5. Pjecen
  6. Strindberg
  7. Café Bernina
  8. Tugthus og venusvogn
  9. Alice Tutein
  1. Bangsbokredsen
  2. Luksusrejsen
  3. Satyrspillene
  4. Kastellet
  5. Dansemusen
  6. Belle époque
  7. Selvmordet
  8. Værker
  9. Litteratur og links

Livsens ondskab  >
Fædrene æde Druer  >


Barnedigteren
Gustav Wied blev født på Holmegaard ved Branderslev uden for Nakskov den 6. marts 1858. I dette idylliske bondemiljø på Lolland voksede han op som det femte barn af en børneflok på 11, hvoraf tre døde som ganske små. I sin selvbiografi "Digt og Virkelighed" (1914) kredser han inderligt om barndomstidens små mirakler i paradiset. At den var gal med ham fra begyndelsen, finder han forklaringen på, da den drikfældige jordmoder kommer for sent til fødslen, hvorfor hun som erstatning tumler særlig ihærdigt med ham - "snart havde jeg Hovedet nedad og snart Benene. Jeg tænker, det er Grunden til, at jeg altid senere har været lidt underlig...".
    Faderen, August Wied, får Holmegaard foræret af sin far, Carl Wied, der er blevet velhavende ved at forpagte Aalholm Ladegaard, der hørte under greven på Aalholm Slot ved Nysted. I familien huserede der igennem længere tid et sagn om, at den nedstammede fra fyrsten af Neuwied i den tyske delstat Rheinland-Pfalz. Som Wied skriver i selvbiografien: "Vi gik ligefrem og kaldte Dronningen af Rumænien for Kusine Carmen". Kusinen var oprindelig prinsesse Elisabeth af Wied, der blev gift med kong Karl af Rumænien.
    En præst, Gustavs halvfætter, går imidlertid grundigt til værks med kirkebøgerne, hvor han finder ud af, at familien i virkeligheden hed Hansen og stammer fra Als. Navnet Wied opstod ved et giftermål med et kvindeligt medlem af gårdmandsslægten Hviid.
    Gustav Wieds mor er utroligt smuk. Catharine Caroline Boesen, datter af en jurist i Nykøbing Falster, bliver det faste og blide holdepunkt for børnene på Holmegaard. Catha kalder de hende. I selvbiografien skildrer sønnen hende med stor hengivenhed og varme. Hun har været en dygtig og disciplineret husmor med sans for det ualmindelige. Hendes litterære interesser får stor betydning for drengen, der allerede i 8-10 års alderen begynder at skrive digte. Af samme grund bliver han mobbet og gjort til grin af brødrene og legekammeraterne. Men Catha lytter til hans oplæsninger under det store akacietræ i Holmegaards have og opmuntrer den lille digter.
    Faderen ser skævt til sin afvigende søn. Man skulle udelukkende beskæftige sig med det, der var nyttigt, og det var digte ikke. Han har selvfølgelig blot været bekymret for drengens fremtid og med god grund. Han var af den gamle skole, hvor den stod på korporlig afstraffelse med stokkeslag én gang om ugen uden dikkedarer. "Jeg har ikke gjort noget", udbryder Gustav under en sådan seance, hvortil faderen svarer, at det har han nok en anden gang, og så får han sine bank. De kommer retur som slagkraftig litteratur.
    I den lille digter har moderen uden tvivl set sine egne digterdrømme ført videre, derfor værner hun om ham og inspirerer ham. Før giftermålet har hun selv skrevet et selvbiografisk værk om sin opvækst i Nykøbing Falster. Mange år senere - i 1897, den 6. marts - udsender den nu berømte digter bogen som en taknemlig gestus til sin dejlige og trofaste mor med titlen "Bedstemors Manuskript - spredte Billeder af Livet i Aarhundredets Midte".
Til  3. Udklækket
Til  18. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Gustav Wieds hovedside

Publiceret 20. april 2003. Opdateret 21. april 2006.
Copyright by Iben Holk og Per Hofman Hansen.