Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Gustav Wied

Satyr Dansemus

9. Alice Tutein
Af IBEN HOLK

  1. Humoristen
  2. Barnedigteren
  3. Udklækket
  4. Visit på godset
  5. Pjecen
  6. Strindberg
  7. Café Bernina
  8. Tugthus og venusvogn
  9. Alice Tutein Du er på denne side
  1. Bangsbokredsen
  2. Luksusrejsen
  3. Satyrspillene
  4. Kastellet
  5. Dansemusen
  6. Belle époque
  7. Selvmordet
  8. Værker
  9. Litteratur og links

Livsens ondskab  >
Fædrene æde Druer  >


Alice Tutein
Det hører til miraklet i Gustav Wieds liv, at han møder en kvinde som Alice Tutein. Hun er en smuk, begavet, uforbeholden og afbalanceret kvinde, og netop hendes myndige ro og sans for harmoni, ligesom hans mors, bliver Gustav Wieds redning på et tidspunkt, hvor han for alvor er ude at svømme. De mødes til en Ordrup-middag hos Agnes Henningsen, der har en hemmelig plan med dén sammenkomst. Selv har hun mødt Alice på den fornemme pigekostskole Antvortskov ved Slagelse år tilbage og fastholdt kontakten med hende. Og nu, hvor Alice er kommet til København for at tage en uddannelse som børnesygeplejerske på Dronning Louises Hospital, ses de ofte.
    Alice Tutein er datter af godsejer og folketingsmedlem Ferdinand Tutein fra Høgholt ved Sindal i Vendsyssel. Ham lærer vi nærmere at kende som en fordrukken horebuk i romanen Fædrene æde Druer (1908), der handler om og udstiller livet og miljøet på de senere svigerforældres gods. For middagen lykkes for Agnes Henningsen. Alice Tutein og Gustav Wied falder for hinanden, selvom hun er et halvt hoved højere end sin splejsede digter. Da Gustav Wied kommer ud af fængslet, tager Alice imod ham med åbne arme.
    Fængselsopholdet betyder, at Wied nu tilhører de rigtigt slemme drenge, hvis navn der står sensation omkring, og det trækker ikke fra i de litterære kredse. Hans næste novellesamling, Barnlige Sjæle (1893) bliver da også godt solgt. Men dagbladet København, hvor han hidtil har tjent gode penge, skifter ejer. Det overtages af Peer Brøndum Scavenius, der er søn af den tidligere omtalte kulturminister, og han lægger bladets linie fuldstændigt om fra det slibrige til det seriøse. Ove Rode flygter sammen med Carl Ewald til det store Politiken, hvor også Gustav Wied på deres opfordring senere dukker op.
    De nyforlovedes problem er, at de står uden penge og bopæl. Wied påbegynder en nomadetilværelse på nas, hvor han dels opholder sig hos sin broder, sukkerfabrikanten Carl og hans hustru på Møn og hos den anden bror, erhverslederen John, der dels bor med familien på gården Havlykke ved Ebeltoft dels i en lejlighed i det indre Århus. Når gæstfriheden begynder at slippe op, drager digteren nordpå til sin gamle ven fra dagbladet København, ungkarlen Johan Knudsen, der har fået herregården Bangsbo af sin rige far for netop at afstå sit fjollede dagblad.
    Alle disse rolige steder, hvor Wied får kost og logi - og vask, befinder han sig godt og får arbejdet meget. For hans sarte nerver kræver absolut ro, når han skal skrive. Det bliver til novellesamlingen Menneskenes Børn I-II (1894), der er hans hidtil mest gedigne og modne arbejde. Men så sker det en morgen under et ophold på godset Høgholt, at Alice hvisker til ham i sengen, at hun er med barn. Hvad nu? Efter lovgivningen er det forbudt at avle børn uden for ægteskab. De beslutter sig for at holde graviditeten hemmelig. Alice bliver således indlogeret hos Gustavs tidligere barnepige, der nu som gammel bor i Roløkke på Lolland. Til venner og bekendte hedder det, at Alice er på rundrejse i Tyskland. Gustav fortsætter ufortrødent sit nomadeliv.
    I Roløkke føder Alice alene, mens Gustav opholder sig på Bangsbo sammen med Sophus Schandorph (1836-1901) og Herman Bang. Herreklubben lader champagnepropperne springe og fyrer nogle store havannesere af. Også ved dåben i Købelev Kirke er Gustav fraværende. Drengen bliver opkaldt efter vennerne på Bangsbo, hvor champagnen på ny skummer op. Johan Herman Sophus Wied er kommet til verden.
Til  10. Bangsbokredsen
Til  15. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Gustav Wieds hovedside

Publiceret 20. april 2003. Opdateret 25. juni 2006.
Copyright by Iben Holk og Per Hofman Hansen.