Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Gustav Wied

Satyr Dansemus

11. Luksusrejsen
Af IBEN HOLK

  1. Humoristen
  2. Barnedigteren
  3. Udklækket
  4. Visit på godset
  5. Pjecen
  6. Strindberg
  7. Café Bernina
  8. Tugthus og venusvogn
  9. Alice Tutein
  1. Bangsbokredsen
  2. Luksusrejsen Du er på denne side
  3. Satyrspillene
  4. Kastellet
  5. Dansemusen
  6. Belle époque
  7. Selvmordet
  8. Værker
  9. Litteratur og links

Livsens ondskab  >
Fædrene æde Druer  >


Luksusrejsen
I tre år arbejder Gustav Wied på sin hidtil største indsats, Ungdomshistorier. En Fortælling, der efter flere afslag hos diverse forelæggere udkommer på det nye P.G. Philipsens Forlag i 1895. Det er en selvbiografisk historie om affæren med Nathalia Larsen. I bogen udleverer Wied let genkendeligt sin omgangskreds, sig selv og skuespillerinden. I sin direkte udstilling af det intime samliv er den genremæssigt en forløber for 1970ernes neurotisk selvoptrevlende bekendelseslitteratur. Før bogen udkommer, får Wied kolde fødder. Er han gået for vidt? Får han sine venner på nakken? Tjener udskejelsen noget formål?
    Værre bliver det, da han, stadig inden udgivelsen, modtager et trusselbrev fra Nathalia Larsens mand, skuespilleren Valdemar Lippert, der advarer ham mod som en æreløs mand at kaste snavs på hans hustru. Nu er det, Gustav Wied begynder at få ondt i maven. I forvejen er nervesystemet et lazaret. Han overbeviser sig selv om, at han som digter ikke har råd til at vise svag ryg og slatten moral, skønt det netop er, hvad han udviser i bogen; så han står fast.
    På Rolykke har ægteparret besluttet at udvide med nye tilbygninger for at skabe arbejdsro, hvilket kan realiseres med et gavmildt lån fra bror Carl på 400 kr. (ca. 20.000 kr.), da familien selv lever på fallittens rand. Men i stedet for bruger Gustav Wied højt og flot pengene på en lystrejse med D.F.D.S. til Middelhavet, da han indser, at han trænger til at komme lidt væk, opleve nyt og få de udkørte batterier ladet op. Den dårlige samvittighed beroliges med, at Alice sikkert også trænger til at få lidt fred for ham.
    Inden afrejsen sikrer han sig, at Politiken vil aftage hans rejseskildringer. Det bliver til syv i alt, der trykkes under fællestitlen "Byer. Rejsestemninger" og er genoptrykt i Poul Carit Andersens 1969-udgave af selvbiografien Digt og Virkelighed. Rejsen bliver ikke alene en stor skuffelse, den bliver, besværlig og krævende som den er, en sand lidelseshistorie, der medvirker til at udvikle den smertefulde og sataniske galgenhumor, der skal blive Wieds kunstneriske vandmærke: med lystighed at behandle det pinefulde og mislykkede.
    Mens gemalen vipper på Middelhavets blå bølger, føder hustruen deres andet barn, en datter, Ingermarie. Hun ser ud, "som om hun var lavet i Japan og født i Kina", som Wied skriver i en korrespondance. Nu, da parret har begået to lovovertrædelser, bliver det svigerfaderen på godset, Ferdinand Tutein, for meget, og han truer med at melde dem til politiet, hvis de ikke ser at blive gift. Det gør de så, og brylluppet står i soveværelset, da moderen er syg med brystsmerter efter fødslen.
    Et par måneder efter brylluppet på sengekanten bliver Alice gravid igen. Men barnet lever kun en uge efter fødslen. Deres fjerde barn, Jakob Peter Wied, bliver født i Roskilde, hvortil familien flytter i 1897 efter de trange år i Sæby, hvor den lokale sladder om digteren er ved at koge over og gøre tilværelsen for ægteparret uspiselig. Den stiger ydermere et par grader, da Gustav Wied udsender sit satyrspil med den uhørte titel Erotik i 1896. Stykket opføres med succes på Dagmarteatret samme år, hvilket danner baggrund for, at Wied'erne ønsker at komme tilbage til kongens by.
Til  12. Kastellet
Til  15. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Gustav Wieds hovedside

Publiceret 10. maj 2003. Opdateret 25. juni 2006.
Copyright by Iben Holk og Per Hofman Hansen.