Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Gustav Wied

Satyr Dansemus

16. Selvmordet
Af IBEN HOLK

  1. Humoristen
  2. Barnedigteren
  3. Udklækket
  4. Visit på godset
  5. Pjecen
  6. Strindberg
  7. Café Bernina
  8. Tugthus og venusvogn
  9. Alice Tutein
  1. Bangsbokredsen
  2. Luksusrejsen
  3. Satyrspillene
  4. Kastellet
  5. Dansemusen
  6. Belle époque
  7. Selvmordet Du er på denne side
  8. Værker
  9. Litteratur og links

Livsens ondskab  >
Fædrene æde Druer  >


Selvmordet
Det var ikke første gang. At Gustav Wied forsøgte at slippe af sted. Tilfældet ville, at hans hustru fandt ham bevidstløs i hans eget soveværelse med et tomt pilleglas. En sommeraften i 1914. Det var ikke alene de dårlige anmeldelser, der gik ham på, men hans sidste væsentlige værker var efterhånden ved at ligge 6-7 år tilbage. Han kunne ikke mere. Det var ikke sjovt altid at skulle være fandenivoldsk sjov. Især ikke når man lever i kulkælderen. Hvorfor gjorde han det?
    Der var pengene, han ikke kunne holde styr på. Han havde fået oparbejdet et gastronomisk overforbrug. Et år kunne han have en indtægt på 1 million i 2003-tal. Et andet år næsten ingenting. Gyldendal havde derfor foreslået at administrere hans økonomi, da han havde en gæld til forlaget på ikke mindre end halvanden million - stadig 2003-tal. Hans forlag skulle med den nye ordning have alle hans indtægter fra bøger, oversættelser, teaterhonorarer og billetindtægter. Til gengæld modtog han en fast månedlig gage. Wied havde accepteret. Det var jo heller ikke andet at gøre.
    Mor Catha var død. 79 år blev hun. Det skete i 1910. Hun havde længe været fra sans og samling, og nu var hun blevet meget tynd og svag. Under en lørdagsvisit hos forældrene bad moderen sin søn om at lægge sig i seng. Det havde hun aldrig gjort før. Men selvfølgelig opfyldte sønnen hendes ønske. Inderst inde vidste han godt, at det måske var sidste gang. Hans dejlige mor, som han havde skuffet så dybt og måske medvirket til at gøre syg i sindet. Hendes Gustav. Han kyssede sin gamle mor på panden. Ville sikkert have sagt noget til hende, men kunne ikke. Manden med alle ordene havde ikke nogen i overskud.
    I 1914 døde i en alder af 92 far August, som han var begyndt at tale mere med, nu da moderen ikke længere var der. Men aldrig ét ord om hans gerning og virksomhed og berømmelse kom over den gamle fars læber. Ikke ét. Kort tid efter døde bror Carl. Det var den broder, han var mest forbundet med. Og nu var krigen brudt ud. Den smældende lyd af et pistolskud i Sarajevo havde antændt et rabalder, der rasede igennem hele Europa - som et satanisk satyrspil. For Wied betød det ingen indtægter fra de tyske teatre eller forlag. Folk havde ikke tid eller lyst til satirisk morskab. Heller ikke i Danmark.
    På Berlingske Tidendes opfordring var han begyndt at udsende sine erindringer som føljeton denne sommer under fællestitlen "Digt og Virkelighed". Han skrev især detaljeret om sin lykkelige barndom og opvækst på Lolland. Men så begyndte det at gøre ondt. Og nu var maven nærmest begyndt at fortære sig selv. Sove kunne han ikke. En junimåned på specialklinikken på Sortedams Dossering havde intet hjulpet. Jo, der var grunde nok. Den ene værre end den anden. Var han ikke allerede slået ihjel?
    Gustav Wied tømte stille og roligt sin whisky. Han levede jo ikke mere. Ingen penge. Ingen appetit. Ingen idéer. Ingen aktivitet. Godnat! Hvad havde han egentlig at leve for? Alice og børnene, jovist, men forudsætningen herfor var jo alt det andet. Og han lod dem ikke i stikken. Der var masser af kapital i huset og dertil de faste forlagsindtægter. Wied tager glasset med det blålige cyankalium. "Rotter!" havde han sagt til apotekeren. Det ville have lydt forkert med "Dansemus", skønt det var det, han havde! Faktisk begyndte han at glæde sig til at få lidt søvn. At sove dybt og godt. At få fred.
    Fred for ævlet. For aviserne. For ordene. For maven. For satyren. Wied skyller efter. Ned med det. Og får fred i al evighed.


Til  17. Værker
Til  18. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Gustav Wieds hovedside

Publiceret 10. maj 2003. Opdateret 25. juni 2006.
Copyright by Iben Holk og Per Hofman Hansen.