Gustav Wied: Fædrene æde Druer. Epoke - danske romaner før 1900

Dødsriget
Godsejer Nils Uldahl-Ege, en lille, spinkel, tætbygget mand med "upålidelige vandblå øjne", kan se tilbage på sin ungdom og første manddomstid som et inferno af druk, spil og demimonder. Under et ophold på en kro får han øje på kromandens smukke kone i færd med at plukke æbler i haven. Hende vil han absolut have og køber hende for ½ million (2003-tal). Som frue på Havslundegaard skaber hun harmoni og glæde i deres tilværelse, ligesom hun med sin skønhed og sit blide, retlinede væsen vinder adelsfamiliernes hjerter. Fire børn senere overrasker hun sin mand i erotisk favntag med pigernes lærerinde i parkens lysthus, hvorfor hun med ét slag trækker sig ind i sig selv. Herefter lever mand og kone i hver sin del af hovedbygningen som en kopi af forældreparret på Egesborg.
Uldahl, der i mellemtiden er blevet folketingsmand, går på druk og lever sit eget forsumpede liv på godset med elskerinder, som han åbenlyst for familie og ansatte paraderer. Om natten opsøger han sammen med fodermesteren malkepigerne i deres fællesrum, men der er som regel optaget. Da han voldtager sin egen datter, Frederikke, der i familiens ånd skyder skylden på en sagesløs elev på gården, er Line på det rene med, at hendes mand er sindssyg. Fra starten har hun fra deres intime samliv vidst, at han havde "syge sanser", men hun gav sig, da hun oprindelig holdt af ham og mente, at excesserne ville blive mellem dem. Men hun overværer, at husbonden under l'hombren i herreværelset underholder med hendes erotiske ydelser og attributter.
Fra denne deroute spredes der en vifte ud til samtlige grene af familien, hvor det ligeledes går nedad mod druk og død. Tidligt fik Nils en søn med en forvalters kone, som han myndigt besvangrede i hendes hjem, mens manden holdt godsejerens heste udenfor en god halv time. Den illegitime søn, tegnelæreren, bliver syg med astma og sygner hen, men forsøger at straffe sine omgivelser ved skjult at spytte i skolebørnenes madpakker. Uldahl selv taber i spil til tronfølgeren og udskriver den følgende dag en check på 5 millioner. Man er vel en gentleman. Under sine mange ophold i hovedstaden forærer han henrykt dyrebare smykker væk som morgengaver til diverse selskabsdamer. Han ruineres og mister gården.
På Store Ravnholt residerer Pompadour enevældigt. Hun er i virkeligheden Joachim Uldahl-Eges husholderske, madam Henriksen, som han på dødslejet tager til ægte efter 30 års samliv og med flere dødfødte børn som resultat. Med ægteskabet forhindrer han snedigt, at slægten kommer til at arve ham. Fra et tidligere ægteskab har den praktiske, målbevidste og snu Pompadour medført tre stykker kraftigt mandfolk, som hun forstår at administrere til deres bedste. Det bliver dem, der skal komme til at overtage drueædernes godser og gårde, nemlig Ravnsholt, Kragholm og Havslundegaard.
Hermed skrives tillige et stykke Danmarkshistorie. Det bliver "det Bonderak" til Henriksen, Hansen og Jensen, der rykker ind i gemakkerne og overtager jorden og driften. Mindre ondskabsfulde er de ikke. Kun sundere.

Til 5. Livsviljer
Til 7. Udgaver, Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Gustav Wieds hovedside

Denne side er publiceret på internettet 10. juni 2003.
Copyright 2003 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.