Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Epoker og ismer - 4: Symbolismen

 Af IBEN HOLK


Det sjælelige gennembrud
Symbolismen - Den nye stil
Taarnet
Det symbolistiske manifest
"Verden er dyb"
Naturalisme og symbolisme
Ave Stella
90erne i 90erne
Balladen om symbolismen


Det sjælelige gennembrud
D
et sjælelige gennembrud" er betegnelsen for nybruddet i 90ernes litteratur. Kunstnerisk og hvad angår livsholdning lægger den nye digtning afstand til "Det moderne gennembrud", der siden 1870erne er ved at blive lidt flosset i kanterne med sit krav til kunsten om naturalisme og debat. Desuden har den naturvidenskabelige betragtningsmåde afmonteret sjælelivet, hvilket gør ondt i kunsten. 90ernes litteratur og billedkunst bliver domæne for de sjælelige kræfter.
    Kunstnerisk danner der sig med den nye livsfølelse en ny stilretning, der får navnet symbolisme.
    Med symbolismen kommer der atter fantasi og følelse ind i litteraturen og i billedkunsten.

Symbolismen - Den nye stil
Johannes Jørgensen bliver dansk talerør for symbolismen, der som andre nye kunstretninger kommer fra udlandet (Paris). Som kunstkritiker bemærker han i en anmeldelse af forårsudstillingerne i Politiken et nyt stiltræk, som han med støtte i fransk kritik kalder 'symbolisme'. Symbolismen er en kunstretning, der gør modstand mod realismens og naturalismens virkelighedsopfattelse.
    Naturalismen er virkeligheden tro i den betydning, at den efterligner virkeligheden med vægt på motivet. Teksten eller billedet fremstiller en genkendelig ydre verden. Med symbolismen sker der en forskydning imod den indre, sjælelige verden.
    Den symbolistiske kunstner efterligner ikke den ydre verden, men gengiver sin oplevelse af den. Hermed kommer oplevelsen af virkeligheden i centrum.
    Det er denne forskydning Johannes Jørgensen er opmærksom på. Dette at symbolisten simplificerer, stiliserer sit motiv. Med en sådan teknik synliggøres motivets idé.
    Symbolismen er i 90ernes begyndelse en kunstretning, hvor fantasi, følelse, oplevelse og idé forbinder sig i nye former, hvis resultater aftegner billedet af en ny livsfølelse.

Balladen om symbolismen

Taarnet
Taarnet (l893-l894)
Forum for de nye kunstteorier bliver tidsskriftet Taarnet. Illustreret Maanedsskrift for Kunst og Litteratur. Grundlagt og redigeret af Johannes Jørgensen udkommer det første nummer i efteråret 1893. Det skulle der komme en masse ballade ud af, fordi det også kom til at handle om religion, hvilket siden fik frygtelige og unødvendige konsekvenser for symbolismens betydning som kunstretning.
    Tidsskriftets navn skyldes det tårnværelse, der lå oven på familiens taglejlighed på hjørnet af H.C. Ørsteds Vej og Kastanjeallé, og hvor Johannes Jørgensen havde indrettet sit arbejdsværelse. Desuden var det titlen på en roman af den franske forfatter Joris-Karl Huysmans (1848-1907), der i den symbolistiske gruppe havde en stor stjerne.

Det symbolistiske manifest
Det symbolistiske manifest bliver nedfældet af Johannes Jørgensen i Taarnet's andet nummer. Under titlen Symbolisme redegør han i debatform for, hvad den nye stil og det nye livssyn indeholder.
    Essayet tager som udgangspunkt til genmæle imod naturalismens videnskabelige virkelighedssyn (positivisme) og materialisme. I en åndløs verden er sjælelivet og det religiøse instinkt blevet hjemløst, mener Johannes Jørgensen.
    "Heraf følger", skriver han, "at Livet mere og mere føles som noget indskrænket, ligefremt, hverdags - noget, hvormed man tør handle efter Lune og Lyst. Det glemmes, at Livet er et Under, en Gaade, en Helligdom, hvori der maa leves med Ærefrygt. Det moderne Menneskes Mangel paa Moral er en følge af den moderne Mangel paa Metafysik."
    Med tilknytning til romantikken formuleres en ny idealisme, der efter "Guds død" ikke kan være af samme art, men som grundlæggende værdi hævder "Identiteten af Tænken og Væren. Det væsen, som åbenbarer sig i Tilværelsens ydre Fænomener, er det samme, som lever i Menneskets Sjæl. Sjæl og Verden er eet."
    Kunstneren betragtes som den, der "instinktmæssigt og intuitivt" føler "sin Sjæls sammenhæng med Naturens Sjæl".
    Og programartiklen afsluttes med polemisk fynd: "Verden er dyb. Kun de flade Aander fatter det ikke."

"Verden er dyb"
Frederich Nietzsche's (1844-1900) besværgende stofe fra hans Midnatssangen afslutter Johannes Jørgensens skelsættende essay. Nietzsche er jo Georg Brandes opfindelse, da det var Brandes, der opdagede hans talent. Hvordan går det nu til, at Jørgensen med tilslutning citerer modstanderen på et så afgørende punkt, som der her er tale om? - Det var Nietzsche, der proklamerede: "Gud er død! Intet er sandt! Alt er tilladt".

Hør nu tårnurets klokkeslag i Midnatssangen:

O, Mensch gieb Acht!
Was spricht die tiefe Mitternacht?
Ich schlief. Ich schlief
Aus tiefem Traum bin ich erwacht.
Die Welt ist tief

und tiefer als der Tag gedacht.
Tief ist ihr Weh!
Lust tiefer noch als Hertzeleid
Weh spricht: vergeh!
Doch alle Lust will Ewigkeit,
Will tiefe, tiefe Ewigkeit.

O, hør! Giv Agt!
Hvad har den dybe Midnat sagt?
"Jeg sov, jeg sov -
Dyb var den drøm, der svandt og led,
dyb Livets Lov
og dybere, end Dagen véd.
Dyb er dets Nød -
Lyst . . . dybere, end Hjærter led:
Nød bød os Død;
men al vor Lyst til Evighed
- den dybe, dybe Evighed."

Oversat af Anders W. Holm i hans Sange og Digte (1913)

Udadtil stod Friedrich Nietzsche ifølge sine skrifter som kristendomshader, supernaturalist og fremskridtsapostel. Det kunne faktisk ikke gå hurtigt nok med udviklingen. Det daværende trin betragtede han som en "bro" til noget højere, skønnere og stærkere i menneskelivet: Overmennesket.
    Derfor kunne Georg Brandes bruge ham. Ved 80ernes slutning er det begyndt at gå i stå omkring hans navn og fanfare. Fornyelsen er opdagelsen og introduktionen af den da helt ukendte Nietzsche. Hvad Brandes ikke gennemskuede var, at Nietzsche som Antikrist ønskede at skabe en ny religion.
    En af de få, der tager afstand fra Nietzsches skrifter fra begyndelsen, er Johannes V. Jensen, der selv med tilslutning dyrkede darwinisme og udviklingslære, og netop på baggrund heraf så "brutalitetstænkning" i Nietzsches udgave af - hvad der blev kaldt - vulgær-darwinisme og rovdyrmoral.
    For Georg Brandes tager modtagelsen af Nietzsche en uventet drejning, idet det især er de religiøse elementer i Nietzsches tænkning, der finder genklang. Så kompliceret og mærkværdigt forholder det sig. I det sidste korte brev til Brandes kort før sin død efter lange perioders ensomhed i Alperne underskriver han sig - "Der Gekreutzigte" - Den korsfæstede.
    Nuvel, et er biografi, noget andet er tekster, der taler for sig selv. Midnatssangen har gjort indtryk på Johannes Jørgensen. Den kunne han lide. Derfor trykte han den. Og tilegnede sig den. Og som transparent kan udtrykket dække hele symbolismen. Verden er dyb.

Naturalisme og symbolisme
Med kodeord fra Johannes Jørgensens essay i Taarnet (1893) kan modstillingen imellem naturalisme og symbolisme opstilles parallelt, idet man som udgangspunkt må holde sig for øje, at begge retninger påberåber sig virkeligheden.

Naturalisme Symbolisme
Verden = Verden Verden = Sjæl
Natur = Videnskab Natur = Sansning
Psykologi Intuition
Positivisme Idealisme
Materialisme Metafysik
Humanisme Ånd
Utopi Nærvær
Debat Poesi
Ateisme Teisme
Lykke Lykke
Frihed Orden
Fri sex (Natur) Moral (Natur)
Kendsgerning Gåde
Ting Evighed
Middelmådighed
Fornøjelse
Hverdagsgrå
Ærefrygt
Andagt
Mystik
Kritik
Udefra
Flad
Erkendelse
Indefra
Dyb

Ave Stella
Et eksempel på at de to retninger som udtryk for livsholdninger ikke er uforenelige er Johannes V. Jensen, der har et godt øje til dem begge, idet han i sin kunst benytter spændingen imellem dem som drivkraft.
    Som erklæret ateist og i samtiden placeret som "kendsgerningens" digter, der introducerer Darwins udviklingslære og oven i købet besynger maskinenernes tidsalder efter reporterrejse til Verdensudstillingen i Paris l900, er han selvskreven til skemaets lste række.
    Men hans værker viser i en anden retning. Tag f.eks. Den lange Rejse (1908-1922). Med dette 7-binds mytisk-historiske romanværk ville han skildre menneskelivets opståen og udvikling som en hedensk version af Bibelen.
    En naturlig, sandhedssøgende Bibel uden overtro. Alligevel afsluttes værket med en kosmisk vision af himmelgudinden, Ave Stella, der bøjer sig ind over Jorden, usynlig, men fremtrædende som skabelsens hemmelighed.
    I flere af Johannes V. Jensens myter indgår der sådanne metafysiske motiver og med en sådan vægt, at den symbolistiske understrøm bliver styrende i de pågældende myter.

90erne i 90erne
Når Symbolismen er en fortrængt epoke ikke alene i litteraturhistorien, men også i kunsthistorien, skyldes det en enkelt begivenhed. For der sker jo det skrækkelige, at Johannes Jørgensen i 1896 konverterer til katolicismen, og så går tæppet ned. Det religiøse instinkt finder ikke tilstrækkelig genklang i poesi og kulturhistorie, men søger et større mere forpligtende råderum og fællesskab.
    Samtidig flytter Johannes Jørgensen til Italien (Assisi), hvor han opholder sig og arbejder indtil sin død i 1956 - som æresborger i fødebyen Svendborg.
    Af denne grund falder der en katolsk skygge over symbolismen, hvilket er alvorligt nok, fordi litteratur- og kunsthistorien bliver uforståelige uden symbolismen.
    Først i nyere tid er symbolismen kommet i fokus. Kunstmuseet Nivaagaard åbnede i 1993 for en udstilling af danske symbolistiske malere med betydelige værker af Vilhelm Hammershøi, J.F.Willumsen, Johan Rohde, Joakim Skovgaard m.fl.
    Året efter udkommer Ny Dansk Kunsthistorie bind 5 netop med titlen "Den store stil", der omhandler symbolisme og impressionisme omkring år 1900. Et banebrydende værk skrevet af en nytænkende kunsthistoriker, Henrik Wivel. Og endelig afholdt Statens Museum for Kunst i 2000/01 den store symbolismeudstilling under titlen "Sjælebilleder. Symbolismen i dansk og europæisk maleri 1870-1910".

Realismeformer
Al kunst forholder sig til en realitet. Der et element af realisme i al kunst. Derfor opstår der en lang række realismeformer. Således er romantik en form for realisme, ligesom symbolisme er det.
    Det er uheldigt at modstille realisme og romantik, for herved gøres romantikken eller symbolismen på forhånd urealistiske, hvad de jo som kunstretninger ikke er.
    I en lille figur kan vi måske stille det sådan op på en for forenklet måde, men for overblikkets skyld:

  Realisme: Fuglens fjer
  Naturalisme: Fuglen føde
  Symbolisme: Fuglens flugt

Ismerne er kun gode som værktøj og perspektivåbnere, når de ikke spærrer kunstoplevelsen og kunstforståelsen inde. Derfor kan en årti-indeling af perioderne let blive for mekanisk. Men svær at komme udenom.
    Inden for det sidste årti er det interessant, at romantikken har fået et comeback. For det, vi i dag forstår ved det 20. århundredes modernisme, har romantikken og symbolismen leveret strøm til.

Hvem var den første danske modernist? Nogle vil svare og med rette Johannes Ewald. Andre vil pege på H.C. Andersen. Emil Aarestrup er en mulighed. Johannes V. Jensen er et godt bud. Ligesom Sophus Claussen. Hvis det da ikke er J.P. Jacobsen? Eller Herman Bang?


Litteratur
  Johannes Jørgensen: Essays om den tidlige modernisme. Forlaget Klim, 2001.
Indeholder et udvalg af Johannes Jørgensens kritiske artikler fra 1890'erne om Edgar Allan Poe, Charles Baudelaire, Shelley, J.-K. Huysmans, Paul Verlaine, Stéphane Mallarmé, Inferno, Symbolisme og Romantikken i moderne dansk litteratur.

bibliotek.dk
  Bente Scavenius (red.): Grib tiden. [Århundredskiftet 1900]. (2001).
bibliotek.dk
  Peter Nørgaard Larsen: Sjælebilleder. Symbolismen i dansk og europæisk maleri 1870-1910. (2000).
bibliotek.dk
  Bente Scavenius m.fl.: I den sidste time. Dekadencens kunst og kritik. Redaktion Lis Norup. Husets Forlag, 2000.
I tekster af bl.a. J.-K. Huysmans skrevet i 1800-tallet udfoldes dekadencekunsten som den forfinede sensibilitets, de forstyrrede sansers og det oprevne sinds digtning.

bibliotek.dk
  Bente Scavenius m.fl.: Art Nouveau i Central Europa. Bratislava - Budapest - Krakow - Prag - Wien. Kunstforeningen, 1996. (Kulturby 96).
bibliotek.dk
  Henrik Wivel: Den store stil. Dansk symbolisme og impressionisme omkring år 1900. Fogtdal (1995).
bibliotek.dk
Også udgivet som Ny dansk kunsthistorie. Bind 5: Symbolisme og impressionisme (1995).
bibliotek.dk
En samlet oversigt over litteraturen om Den store stil, kunsthistorikeren Vilhelm Wanscher, malerne Jens Adolf Jerichau, Stefan Viggo Pedersen, Ivar Rosenberg, Povl Jacobsen og Georg Jacobsen kan ses i
I stor stil. Jens Adolf Jerichau & Co. Redaktion: Nils Ohrt. Udgivet af Nivaagaards malerisamling og Randers Kunstmuseum, 2004.
bibliotek.dk

  Bo Hakon Jørgensen: Symbolismen - eller jegets orfiske forklaring. Odense Universitetsforlag (1993).
bibliotek.dk
  Hanne Honnens de Lichtenberg: Symbolismen i dansk kunst. Nivaagaards Malerisamling (1993).
bibliotek.dk
  Lise Serritslev Petersen: Symbolismens seere. Essays. Kimære (1988).
bibliotek.dk
  Litteratur om symbolismen i øvrigt.
bibliotek.dk


Til toppen
Til hovedsiden
Tilbage til Epoker og Ismer - Oversigt
Tilbage til Epoker og Ismer - 1
Tilbage til Epoker og Ismer - 2
Tilbage til Epoker og Ismer - 3
Til Epoker og Ismer - 5


Denne side er publiceret på internettet 30. oktober 1998. Opdateret 27. oktober 2015.
Copyright 1998-2004 by Per Hofman Hansen og Iben Holk.