Johannes V. Jensen: Essayistik. Epoke - danske romaner før 1900

Essayet er en afrundet, ikke-fiktiv kunstprosatekst af et så begrænset omfang, at den uden besvær kan tilegnes i et stræk. Fremstillingen er åbenlyst personlig og kunstnerisk bevidst; forfatteren er den eksplicitte fortæller og ræsonnør. Tankerne fremstår ikke sagligt og logisk, som udtømmende, endegyldige kendsgerninger, derimod som et selvberoende individs foreløbige, uortodokst søgende, fordringsløst spontane indfald, det suveræne jegs impulsive ideer.
Teksten er af anlæg åben; den søger ikke den ultimative forklaring, men overlader det sokratisk til læseren at drage sin egen slutning. Synspunkter og holdninger er subjektive tilkendegivelser, hvormed læseren søges involveret som part i sagen. Der tilstræbes en dialogisk intimitet, etableringen af et uformelt sted, hvor der (kan) tales og samtales frit; der tilstræbes tillige en engagerende og fortrolighedsskabende, almen læserhenvendelse.
Teksten har karakter af en igangværende tankeproces; ofte sammenfald af skrive- og tilegnelsessituation; mobilisering af undervejsoplevelsens søgende fællesskab.
(Thorkild Borup Jensen i hans At tænke uden styrthjelm og knæbeskyttere (1999).

Til toppen
Til Den gotiske renaissance
Til Johannes V. Jensens hovedside

Publiceret 27. maj 2009. Opdateret 12. marts 2020. Copyright by Per Hofman Hansen og Iben Holk.